Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

2005

År:
2002 2003 2004 - 2005 - 2006 2007 2008
Årtier:
1970'erne 1980'erne 1990'erne - 2000'erne - 2010'erne 2020'erne 2030'erne
Århundreder:
20. århundrede - 21. århundrede - 22. århundrede
{}

Table of contents
1 Begivenheder
2 Født
3 Dødsfald
4 Sport
5 Musik
6 Bøger
7 Film

Begivenheder

Se Aktuelle begivenheder.

Januar

Februar

  • 8. februar - Venstre og Anders Fogh Rasmussen genvinder statsministerposten ved folketingsvalget selvom partiet mister 4 mandater, da såvel De Konservative og Dansk Folkeparti øger deres mandattal.
  • Mogens Lykketoft meddeler, at han trækker sig som formand for Socialdemokratiet efter det skuffende folketingsvalg, hvor partiet mister 5 mandater.
  • 9. februar - Den baskiske terrorgruppe ETA bringer en bilbombe til sprængning uden for et kongrescenter i Madrid. 31 personer såres.
  • 9. februar - Danmark taber i fodbold med 2-1 til Grækenland og forhåbningerne om kvalifikation til vm er derfor drastisk formindsket.
  • 9. februar - Holger K. Nielsen meddeler, at han trækker sig som Socialistisk Folkepartis formand ved partiets landsmøde til april.
  • 10. februar - Helle Thorning-Schmidt melder sig som formandskandidat hos Socialdemokraterne.
  • 10. februar - Nordkorea meddeler at de har skaffet sig atomvåben.
  • 10. februar - Den britiske tronfølger prins Charles og Camilla Parker-Bowles meddeler, at de er blevet enige om at blive gift.
  • 11. februar - 92 personer tiltales for at have modtaget eller betalt bestikkelse i en korruptionssag ved Systembolaget i Sverige.
  • 11. februar - Skuespilforfatteren Arthur Miller dør i en alder af 89 år.
  • 11. februar - Frank Jensen melder sig som formandskandidat hos Socialdemokraterne.
  • 11. februar - Den 42-årige dansker Kim Poulsen idømmes 16 års fængsel - i Norge - for drabet på Gunn Merete Lode i den norske by Bryne i 2001.
  • 11. februar - Shadikor-dæmningen nær kystbyen Pasni i Pakistan bryder sammen og mindst 43 mennesker mister livet.
  • 12. februar - Snestorm i Danmark i tre døgn.
  • 13. februar - Vinter i Danmark. Hele landet begravet i sne.
  • 13. februar - Danmark taber, i ishockey, til Schweiz med 2-4 og kommer dermed ikke med til vinter-OL næste år.
  • 13. februar - Valget i Irak er en sejr for den shiamuslimske alliance, der får 47,6 % af stemmerne. 58 % af de stemmeberettigede stemmer ved valget.
  • 13. februar - Albert Einsteins relativitetsteori har 100 års jubilæum.
  • 13. februar - Villy Søvndal meddeler at han stiller op til formandsvalget i SF
  • 14. februar - Libanons tidligere premierminister Rafik al-Hariri dræbes af en bilbombe.
  • 16. februar - Kyotoprotokollen, FN's klimaaftale er, syv år efter underskrivelsen trådt i kraft. Hensigten er at begrænse den menneskeskabte drivhuseffekt. Det betyder, at de fleste af verdens lande (stadig minus verdens største forurener, USA), forpligter sig til at udlede færre drivhusgasser.
  • 16. februar - Familie- og forbrugerminister Henriette Kjær fra det Konservative Folkeparti meddeler på et pressemøde, at hun trækker sig fra ministerposten, efter afsløring af omfattende rod i privatøkonomien og to domme som dårlig betaler.
  • 17. februar - Den franske finansminister Hervé Gaymard må forlade sin bolig, da han er afsløret i boligfrås. Den månedlige leje, betalt af skatteborgerne, lyder på 14.000 euro (105.000 kr.) - om måneden.
  • 18. februar - Den amerikanske rockstjerne Kid Rock er sigtet for vold. Ofret er Jerry Campos.
  • 18. februar - Biblen er oversat til yderligere 8 sprog. Den er den af verdens bøger, der er oversat til flest sprog.
  • 18. februar - To personer med forbindelse til ETA er anholdt, mistanken går mod attentatforsøg på prominentet offentlige spanske personer.
  • 18. februar - Mads Øvlisen - bestyrelsesformanden - forlader Novo Nordisk. Udtrædelsen effektueres dog først ved generalforsamlingen i 2006.
  • 18. februar - En lang række franske fodboldklubber ransages af inspektører fra det franske finansministeriums konkurrence– og bedrageriafdelingen, der mistænker dem for svindel ved tv- og reklameaftaler for milliarder af kroner.
  • 18. februar - Et amerikansk forskningshold præsenterer en undersøgelse, der viser, at verdens have i gennemsnit er blevet omkring en halv grad varmere ved overfladen i de sidste årtier. Deres undersøgelse viser at drivhusgasserne er med til at ændre klimaet på jorden.
  • 19. februar - Verdens befolkning runder 6.500.000.000 (6,5 milliard) mennesker
  • 19. februar - Kommunerne og KTO er enige om en ny overenskomst for 570.000 ansatte i kommunerne og amterne.
  • 18. februar - Statsminister Anders Fogh Rasmussen præsenterer sin nye regeringAmalienborg Slotsplads. Nye i regeringen bliver Lars Barfoed, der bliver familie- og forbrugerminister; Rikke Hvilshøj, der bliver ny integrationsminister. Bertel Haarder bliver ny undervisningsminister og kirkeminister; Ulla Tørnæs bliver ny udviklingsminister. Ud af regeringen træder Tove Fergo og Henriette Kjær.
  • 20. februar - En dyrepasser i Schönbrunns Zoologisk Have i Wien i Østrig omkommer efter at en elefant gennemborer ham med sine stødtænder.
  • 20. februar - CDU er en overraskende vinder af delstatsvalget i Slesvig-Holsten. Sejren ser dog ikke ud til at være nok til at overtage magten. Sydslesvigsk Vælgerforening ser ud til at blive tungen på vægtskålen.
  • 20. februar - Sanne Salomonsen synger sig i finalen i det svenske Melodi Grand Prix med sangen Higher Ground.
  • 20. februar - Lederen af FN's Flygtningehøjkommissariat UNHCR, Ruud Lubbers, træder tilbage efter års beskyldninger om sexchikane.
  • 20. februar - Israels regering har med stort flertal vedtaget Ariel Sharons plan om tilbagetrækning fra Gaza-striben
  • 20. februar - Danmarks samhandel med Kina viser ifølge tal fra Danmarks Statistik eksplosiv vækst. Importen er fordoblet på 5 år, og eksporten stiger med 21% årligt.
  • 20. februar - Valgstederne i Spanien til afstemningen om den nye EU-forfatning åbner.
  • 20. februar - En brand på Nørrebro koster en kvinde livet og 25 må evakueres.
  • 21. februar - Israel løslader 500 palæstinensere for at bane vej for fredsforhandlinger.
  • 21. februar - USA's præsident, George W. Bush indleder en rundrejse i Europa i Bruxelles, Belgien.
  • 22. februar - 20.415 stemmer fra Folketingsvalget i Røddingkredsen i Sønderjylland skal tælles igen, fordi fintællingen skete på valgnatten og ikke dagen efter som loven kræver. Fintællingen kan få betydning for to socialdemokratiske kandidater.
  • 22. februar - Trafikministeriet indvilger i at betale en erstatning på 45,6 mio. kr. til det britiske transportfirma Arriva på grund af manglende billetindtægter.
  • 22. februar - Pia Olsen stiller op som formandskandidat i SF.
  • 23. februar - FN advarer om risikoen for en verdensomspændede epidemi af fugleinfluenza. Indtil nu har sygdommen dræbt 45 i Asien, men der er frygt for at den kan mutere, så den kan spredes blandt mennesker (DR).

  • 24. februar - Pave Johannes Paul 2 er igen indlagt med influenza
  • 24. februar - USA's præsident, George W. Bush mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin i Slovakiet, hvor Bush også holder sin eneste offentlig tale på sin rundrejse.
  • 24. februar - Statsminister Anders Fogh Rasmussen holder den nye regerings åbningstale i Folketinget
  • 25. februar - En selvmordsbombe i Tel Aviv truer den spinkle fredsproces; Mindst 4 mennesker blev dræbt, og adskillige såret. Der er tvivl om hvem der står bag, og de Palæstinensiske myndigheder tager afsgtand fra angrebet.
  • 25. februar - Det lykkes erhvervsminister Bendt Bendtsen at presse en aftale om dankortgebyret igennem. Gebyret på 50 øre bortfalder 1. marts og regningen deles mellem bankerne og butikkerne.
  • 26. februar - Ægyptens præsident Hosni Mubarak bebuder en forfatningsændring, der skal medføre frie, hemmelige præsidentvalg i landet.
  • 26. februar - Grundlæggeren af menneskeretsorganisationen Amnesty International, den britiske advokat Peter Benenson, er død 83 år gammel
  • 26. februar - Beskyldninger mod slagterikoncernen Danish Crown for at bruge underbetalte og dårligt behandlede arbejdere fra Polen på sine slagterier i Tyskland. Oplysningerne stammer fra den tyske tv-station ZDF og de tyske levnedsmiddelarbejderes fagforbund, NGG; Danish Crown afviser anklagen, men iværksætter en undersøgelse.
  • 28. februar - Udviklingsminister Ulla Tørnæs' mand, Jørgen Tørnæs, sigtes af politiet i Holstebro for overtrædelse af lovgivningen omkring arbejdstilladelser. I en artikel den 27. februar, anklager Ekstra Bladet Ulla Tørnæs for at være medvidende om forholdene. Hun afviser dog dette med henvisning til at hun hverken er medejer eller involveret i mandens svinebedrift
  • 28. februar - Folkeafstemning i Danmark, om EU's forfatningstraktat afholdes 27. september
  • 28. februar - Libanons premierminister, Omar Karami træder tilbage, efter stor folkelig uro, oven på drabet af den tidligere premierminister Rafik al-Hariri 14. februar. Syrien, der beskyldes for at stå bag drabet, er under pres for at trække sine tropper ud af landet.

Marts

  • 1. marts - Syrien bebuder at de vil trække deres tropper ud af Libanon i løbet af de næste par måneder.
  • 1. marts - Frank Jensen medde­ler, at han ikke vil stille op til Folketinget ved næste valg, hvis han taber formandsvalget i Socialdemokratiet.
  • 2. marts - Uddrag fra: Nyt dyr i den kosmiske zoo?: Som situationen er nu, er radiopulserne GCRT J1745-3009 [30. september-1. oktober 2002] altså et regelret mysterium. (NRAO: Astronomers Detect Powerful Bursting Radio Source: Discovery Points to New Class of Astronomical Objects, Figure 3 0.33 GHz radio image of the transient source, artikel: A powerful bursting radio source towards the Galactic Center (pdf), flere søgefund)
  • 3. marts - Et skib, M/V Karen Danielsen på 3500 tons, er sejlet ind i Storebæltsbroen. Broen er lukket for trafik og skibet er kilet fast under lavbroen. Der meldes om en tilskadekommen og en savnet fra skibet.
  • 3. marts - Politisk forlig om kommunesammenlægningerne mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale. Sammenlægninger reducerer antallet af kommuner til 99 storkommuner. Resterende uenigheder om grænserne skal afgøres ved 18 lokale folkeafstemninger.
  • 4. marts - Koldeste marts-nat i 18 år. Der måltes -20,2 °C i Tune ved Roskilde. (Kilde: DMI).
  • 7. marts - Efter at have varslet det i regeringsgrundlaget (og efter to sager om ministres privatøkonomi) offentliggør regeringen en oversigt over ministrenes økonomiske interesser. Connie Hedegaards mand vil dog af principielle grunde ikke offentliggøre sine forhold.
  • 7. marts - EU's direktiv om softwarepatenter er blevet godkendt af landenes erhvervsministre. Erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) kritiseres for ikke at efterleve en folketingsbeslutning, udenom regeringen, om at gå imod forslaget.
  • 7. marts - Styrmanden på fragtskibet Karen Danielsen, der sejlede ind i Storebæltsbroen i torsdags, var spirituspåvirket, med en promille på 1,55; Styrmanden mistede livet ved ulykken.
  • 10. marts- Omar Karami genindsat som premierminister i Libanon 10 dage efter at han blev presset til at trække sig tilbage. - Samtidig er de syriske tropper ved at trække sig ud af hovedstaden Beirut, men nogen egentlig aftale om fuld tilbagetrækning er der ikke indgået.
  • 11. marts - Danmarks Radio får ny generaldirektør, Kenneth D. Plummer, som kommer fra fra en stillling som adm. direktør på Nordisk Film. Han er medlem af VL-gruppe 68.
  • 12. marts - Det danske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, har på et ekstrordinært landsmøde besluttet at støtte en mindretalsregering bestående af Socialdemokratiet og De Grønne, i Slesvig-Holstens delstatsregering i Kiel. Det sker på trods af et voldsomt pres og direkte trusler om ikke at bruge sin indflydelse efter valget, hvor de kristelige demokrater CDU havde størst fremgang.
  • 14. marts - Efter flere dage med pro-syriske demonstrationer i Libanons hovedstad Beirut, finder den hidtil største demonstration mod nabolandet Syrien sted. Det er samtidigt månedsdagen for drabet på tidligere premierminister Rafik al-Hariri .
  • 15. marts - Italiens premierminister Silvio Berlusconi vil begynde en gradvis tilbagetrækning af italienske soldater i Irak fra september. Det sker efter et stærkt folkeligt pres, efter at amerikanerne dræbte en italiensk agent under en befrielsesaktion af et italiensk gidsel.
  • 15. marts - Kosovos præsident Ibrahim Rugova slap uskadt fra en bombeeksplosion tæt på hans bil, i hovedstaden Pristina. Der er stigende spænding i provinsen, hvor man om få måneder skal forhandle om, hvorvidt Kosovo skal være selvstændigt, eller forblive en provins i Serbien.
  • 16. marts - I Darfur-regionen i Sudan, hvor landets regering har givet Janjaweed-militsen frie hænder til at fordrive områdets hovedsageligt sorte indbyggere, anslåes det at mere end 180.000 har mistet livet i de sidste halvandet år — det er mere end 2½ gang det tidligere anslåede.
  • 17. marts - Statsminister Anders Fogh Rasmussen er på et lynvisit i Irak, hvor han slår fast, at der ikke er aktuelle planer om at trække de danske styrker ud af landet.
  • 18. marts - Silvio Berlusconi trækker i land, omkring tilbagetrækningen fra Irak - Det var et ønske, ikke en beslutning, siger han.
  • 21. marts - Oppositionen i den tidligere sovjetrepublik Kirgisistan kræver præsidentens afgang.
  • 21. marts - Bahá'í nytårsdag, år 162BE.
  • 23. marts - Mindst 14 mennesker omkommet og mange kvæstede, ved en eksplosion på et de største olieraffinaderier i Texas, USA.
  • 24. marts - Regeringsbygningen i Kirgisistans hovedstad Bisjkek stormet af op mod 7.000 demonstranter, der har taget kontrollen med bygningen, der også huser den omstridte præsident.
    • Aften - Præsidenten er enten flygtet eller gået under jorden, og parlamentet har nu udpeget en fungerende præsident
  • 25. marts - FN's generalforsamling har besluttet at sende 11.000 fredsbevarende FN-soldater til det sydlige Sudan for at sikre den fredsaftale, der blev underskrevet i januar i år.
  • 31. marts - Den kontroversielle amerikanske viceforsvarsminister, Paul Wolfowitz vælges som ny chef for Verdensbanken.
  • 31. marts - 2004 gav rekordoverskud på 18,4 mia. kr. efter skat i Mærsk/A.P. Møller.
  • 31. marts - Præsidentvalget i Zimbabwe forløber fredeligt, men kritiseres for uregelmæssigheder.
  • 31. marts - For første gang tager en gruppe Hutuer afstand fra folkedrabet i Rwanda i 1994

April

Maj

Født

Dødsfald

Sport

  • Danmark taber VM-kvalifikationskampen mod Grækenland med 2-1. Målscorerne blev for Grækenland: T. Zagorakis og A. Bassinas. Danmarks enlige målscorer blev Dennis Rommedahl.

Musik

Bøger

Film



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: