Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

20. august

20. august er dag 232 i året i den gregorianske kalender (dag 233 i skudår). Der er 133 dage tilbage af året.

Bernhards dag. Mindedag for Bernhard af Clairvaux - grundlæggeren af Cistercienserordenen, som døde år 1153. Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.

Jul - August - Sep
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21
22 23 24 25 26 27 28
29 30 31        
Kalender for 2005
Alle dage

Table of contents
1 Begivenheder
2 Født
3 Dødsfald

Begivenheder

  • 1559 - I Vor Frue Kirke i København krones Frederik 2 til dansk konge. Den gamle, Christian 3, var død i januar samme år. Kroningsfesten varede én uge.
  • 1619 - De første afrikanske slaver kommer til Amerika, da et hollandsk skib med 20 sorte fanger i lasten lægger til i Jamestown i Virginia.
  • 1741 - Den danske opdagelsesrejsende Vitus Bering, som arbejdede for russerne, bliver den første europæer, der ser Alaska. Beringshavet blev siden opkaldt efter ham.
  • 1915 - Italien erklærer Tyrkiet krig under 1. Verdenskrig.
  • 1941 - Folketinget forbyder ved lov Danmarks Kommunistiske Parti. Efter besættelsen blev dette forbud et stærkt debatteret emne, og betragtes i dag som en af de største danske skandaler, begået af Folketinget under de fem besættelsesår.
  • 1968 - Sovjetunionen invaderer Tjekkoslovakiet, med støtte fra Polen, Østtyskland, Bulgarien og Ungarn.
  • 1974 - Peder Pedersen fra Gentofte vinder VM i sprint ved Cykel VM i Montreal i Canada.
  • 1977 - Voyager 2 rumsonden opsendes.
  • 1980 - 301 passagerer indebrænder i et Lockheed Tristar fly fra Saudi Arabien, efter en nødlanding i Riad. Det var verdenshistoriens til da næst-alvorligste ulykke med et enkelt fly.
  • 1982 - Ålborgs forhenværende borgmester Marius Andersen idømmes 6 måneders ubetinget fængsel i en større bestikkelsesskandale, hvor han havde modtaget gaver for 60.000 kr. fra erhvervsfolk.
  • 1988 - Efter 8 års blodig krig mellem Iran og Irak indgår de to lande våbenhvile, formidlet af FN. De to lande skulle begge trække deres tropper tilbage til den oprindelige grænse. Krigen, der var startet 22. september 1980, havde kostet én million mennesker livet. Det var Irak, der havde startet krigen.
  • 1988 - Den bulgarske atletikkvinde Jordanka Donkova sætter i Stara Zagora, Bulgarien, ny verdensrekord i 100 meter hækkeløb med tiden 12,21 sekunder. Det var en forbedring på 4/100 sekund. Rekorden holdt fortsat i 1997.
  • 1989 - Den marokkanske løber Said Aouita sætter i Köln, Vesttyskland, ny verdensrekord på 3.000 meter løb med tiden 7.29,45 minutter. Det var en forbedring af kenyaneren Henry Ronos 11 år gamle rekord på 7.32,10 minutter.
  • 1989 - 55 omkommer, da en såkaldt festbåd, Marchioness, bliver påsejlet af en pram på Themsen midt i London. 83 overlevede kollisionen, der var en af de alvorligste nogensinde på Themsen.
  • 1989 - Ved EM i svømning i Bonn, Vesttyskland, vinder Mette Jakobsen bronze i 200 meter butterfly i nordisk rekordtid 2.12,34 minutter.
  • 1989 - Ved Pan-Pacificmesterskaberne i svømning i Tokyo, Japan, sættes der fire verdensrekorder - alle af amerikanere. Janet Evans i 800 meter crawl i tiden 8.16,22 - en forbedring på 9/10 sekund. Mike Barrowman i 200 meter brystsvømning i tiden 2.12,89 - en forbedring på 1/100 sekund. Dave Wharton i 200 meter medley i tiden 2.00,11 minutter - en forbedring på 6/100 sekund. Tom Jaeger i 50 meter i tiden 22,12 sekunder - en forbedring på 2/100 sekund.
  • 1991 - Estland opnår uafhængighed fra Sovjetunionen.
  • 1993 - Englænderen Colin Jackson sætter i Stuttgart, Tyskland ny verdensrekord i 110 meter hækkeløb med tiden 12,91 sekunder. Rekorden holdt forsat i 1997.
  • 1995 - Over 250 bliver dræbt, da to indiske tog kolliderer 200 km nord for den indiske hovedstad New Delhi. Ulykken var den hidtil værste togulykke i Indiens historie.
  • 1996 - I Danmark måles årets varmeste dag i 1996, med 32 graders varme. Men da havde sommeren også ladet vente længe på sig.
  • 1997 - Det danske fodboldlandshold taber overraskende 3-0 til Bosnien i en VM-kvalifikationskamp i Sarajevo. Den bosniske sejr var dog fuldt fortjent.
  • 1998 - USA bomber med missiler mål i både Afghanistan og Sudan. Angrebene var rettet mod formodede terroristlejre i de to lande, og var en hævnaktion for angrebene 14 dage før mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania.

Født

  • 1807 - Emil Nolde, maler.
  • 1909 - Martin A. Hansen, forfatter
  • 1925 - Henning Larsen, arkitekt
  • 1948 - Robert Plant, sanger blandt andet i Led Zeppelin i Bromwich, England.
  • 1952 - John Hiatt, sanger og sangskriver i Indianapolis, Indiana, USA.

Dødsfald

  • 1940 - Lev Trotskij, i Mexico City myrdes den russiske revolutionære - angiveligt af sovjetiske agenter.
  • 1977 - Groucho Marx, den sidste af Marx Brothers, dør – 86 år.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: