|
|
23. oktober
23. oktober er dag 296 i året i den gregorianske kalender (dag 297 i skudår). Der er 69 dage tilbage af året.
Sørens dag. Søren - eller Severin - var biskop i Köln omkring år 380. Efter et nordisk folkesagn, var Søren dog søn af en jysk bonde fra Ry ved Himmelbjerget, hvor man i middelalderen byggede en kirke til hans ære.
Fra Sørens dag var det godt at begynde slagtningen af svin.
Begivenheder
- 4000 f.v.t - Præcis klokken 09.00 om morgenen bliver Jorden skabt. Det konstaterede i hvert fald ærkebiskop James Usher i 1650 - og datoen blev ophøjet til officiel festdag (marginalnote) af Kong Jakob den 1. af England.
- 1157 - Slaget på Grathe Hede udkæmpes syd for Viborg. 10 års uafbrudt borgerkrig i Danmark mellem Svend, Knud og Valdemar sluttede, da Valdemar den Store i slaget slog Svend, som blev dræbt i kampen. Reelt havde borgerkrigen været endnu længere - i 26 år - og det var gået hårdt ud over landet. Alle landsbyer i Østjylland var forladt - fra Ejderen til Vendsyssel - på grund af vendiske sørøveres hærgen, og den østlige del af Sjælland lå øde og gold hen.
- 1526 - Kong Frederik den 1. befaler borgmester, byråd og menighed i Viborg at beskytte Hans Tausen, der angriber den bestående kirke mere og mere. Hans Tausen havde lært den nye tro at kende hos Martin Luther i Wittenberg - og menigheden i Viborg kunne lide hans prædikener. Prioren og biskoppen i Viborg derimod, ville have ham ud af kirken.
- 1848 - Den grundlovgivende Rigsforsamling i Danmark holder sit første møde. Året efter blev grundloven vedtaget.
- 1904 - Skandinavien rammes af det kraftigste jordskælv i nyere tid.
- 1911 - Kreta beslutter at blive en del af Grækenland.
- 1942 - Slaget ved El Alamein mellem Montgomerys britiske og Rommels tyske styrker begynder. Det berømte slag blev primært udkæmpet med kampvognsstyrker, og den 4. november tog de tyske styrker flugten.
- 1954 - I Paris-aftalen anerkendes Vesttyskland som en suveræn stat og tilbydes samtidig medlemskab af NATO.
- 1956 - Oprøret i Ungarn begynder.
- 1958 - Den sovjetiske digter Boris Pasternak tildeles Nobelprisen i litteratur, men afviser den en uge senere.
- 1958 - Tegneseriefigurerne "Smølferne" optræder for første gang i en tegneserie - som bifigurer. De blev imidlertid så populære, at de i 1963 fik deres egen tegneserie.
- 1978 - Den ny pave, polakken Johannes Paulus 2, krones i Rom.
- 1983 - 320 amerikanske og franske soldater i den fredsbevarende styrke i Beirut dræbes ved et selvmords-bombeattentat udført af Iran-allierede Shiamuslimer.
- 1988 - Den 23 årige badmintonspiller Poul Erik Høyer-Larsen får sit internationale gennembrud, da han vinder Danish Open ved i finalen at besejre kineseren Zhang Quingwu 15-9, 18-16. Sejren bragte ham op på sjettepladsen på den internationale rangliste.
- 1989 - Det ungarske parlament opretter "Republikken Ungarn - som “fri, demokratisk og uafhængig - legal stat”. Ungarn ophørte dermed med at være et kommunistisk diktatur (folkestyre) og blev en parlamentarisk republik. Skabelsen af Republikken Ungarn skete på årsdagen for det dramatiske oprør i 1956.
- 1991 - Myndighederne i Bilo i Pakistan beslaglægger historiens (1997) mest omfangsrige narkotikafangst. Der blev beslaglagt 38,9 tons hash og 3,23 tons kokain.
- 2001 - Den irske katolske undergrundshær IRA begynder at nedlægge sine våben. Det var en historisk beslutning, som gav nyt håb til fredsprocessen i Nordirland, der skal afslutte en af de længst varende fejder i Europa.
Født
Dødsfald
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|