Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Adel

Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød visse privilegier, samt oprindelig havde en del forpligtelser.

I Danmark er adelen opstået ved at krigstjenesten blev overladt til herremændene. Navnet kommer af det latinske homines dominorum, "herrers mænd". I 1300-tallet blev betegnelsen "ridder og væbnere" mere almindelig og i 1500-tallet begyndte man at tale om adel.

Befolkningen betalte de oprindeligt folkevalgte oldermænd for at udruste soldaterne til krigstjenste. Men da ledingen blev afløst af en skat blev herrmændene gjort fritaget mod krigstjeneste. De kunne samle stadigt mere gods, ved arv, ved retsager med ægte og falske skøder eller opkøb og tyveri. I den kongeløse tid var der 2.000 borge i Danmark, og stort set al ejendom var underlagt disse borge. Og mange borge var ejet af en person. Så de opindeligt over 10.000 ledingssoldater blev med tiden til måske 1000 adelsfolk.

Under Frederik 1 fik adelen hånds- og halsret over bønderne.

Adelen hævdede i Danmark overfor kongen sine privilegierr og sin politisk-økonomiske magt gennem danehof, rigsråd og håndfæstninger frem til enevældens indførelse 1660, hvorefter adelen blot blev en hofadel underlagt kongen. I 1671 oprettedes en ny højadel af lensgrever og lensbaroner.

Der skelnes mellem uradel og brevadel. Uradelen kaldes ofte den adel, der kan føres tilbage til middelalderen. I Danmark regnes den adel der kendes fra før reformationen som uradel. Endvidere har man brevadelen, den adel der (i Danmark efter reformationen) har modtaget sit adelskab som adelspatent. I Danmark regnes traditionelt den uradel der har haft sæde i Rigsrådet som en del af højadelen, ligemeget om den er betitlet.

5. juni grundloven i 1849 ophævede standens privilegier; i 1919 blev lenene fri ejendom.

Table of contents
1 Adelskab
2 Højadelige titler
3 Lavadelige titler
4 Publikationer
5 Se også

Adelskab

Adelskab er baseret på de saliske love, således at det kun arves fra den agnatiske afstamning (sværdsiden), dvs. faderen (der er dog undtagelser).

Danmark tilhører den tysk-nordiske kulturkreds, således at det er den tyske adelsret og tysk skik der er gældende. Den tysk-nordiske adelsret afviger lidt fra f.eks. den angelsaksiske på flere områder, bl.a. ved at alle medlemmer af en slægt i princippet anses som lige, og alle medlemmerne erholder adelig status og eventuel titel (med nogle få undtagelser), medens det i Storbritannien kun er slægtens hovedmand der arver den egentlige titel; dette sidste princip gælder også for de i Sverige efter 1809 adlede. Dog er det kun juridisk disse personers søskende ikke anses for adelige. I Sverige som i Storbritannien tages de med i adelskalendere og årbøger.

Adelen i Storbritannien forveksles ofte med the Peerage, men dette var den politisk-juridiske adel og en del dommere og gejstlige. Adelen omfatter også der den politisk-juridiske adels familier, riddere (knights), baronetter og landadel (gentry). Nogle af disse har titler som Lord, Lady og Sir. I Storbritannien er højadelen inddelt i the Peerage, med 5 forskellige grupper: 1) duke (hertug), 2) marquess (markis), 3) earl (greve), 4) viscount (adelsmand med rang mellem greve og baron) og 5) baron (baron). I Storbritannien hedder en greve earl, og ordet count bruges derfor kun om en greve, der ikke hidhører fra Storbritannien. Hustruen til en earl hedder imidlertid countess.

Der findes i dag ca. 200 danske og ca. 900 svenske adelsslægter. De fleste norske adelsslægter uddøde ca. 1500, men Norge har en lille adel fortrinsvis af danske adelsslægter (Se norske adelsslægter). I Finland findes 148 nulevende adelsslægter. Udover dette findes det 26 finske adelsslægter boende udenfor Finland.

De allerfleste adelige er ubetitlede. I Danmark fører den nye højadel efter enevældens indførelse titler som baron, lensbaron, greve og lensgreve. Disse udgør sammen med den gamle rigsrådadel, dvs. de mest betydningsfulde gamle adelsslægter, der sad i Rigsrådet, den høje adel. I andre lande føres også et væld af andre titler, som f.ex. hertug og fyrste. En jarl var i Danmark kongens stedfortræder, og den danske kong Knud tog denne titel med sig til England i 1028. Den blev erstattet med baron af Vilhelm Erobreren , helt til den blev geninført i 13-hundredetallet som titlen baron, senere kom viscount i mellem.

Højadelige titler

Dansk Norsk Tysk Svensk Italiensk Fransk Engelsk Hollandsk Finsk
Fyrste Fyrste Fürst
Titelen Prinz
findes også
Furste Principe Prince Prince Prins Ruhtinas

Hertug Hertug Herzog Hertig Duca Duc Duke Hertog Herttua

Markis Marki Markgraf Markis Marchese Marquis Marquess Markgraaf Markis

Greve Greve Graf Greve Conte Comte Earl
(Udenfor UK: Count)
Graaf Kreivi

Intet
tilsvarende
Intet
tilsvarende
Burggraaf Intet
tilsvarende
Visconte Vicomte Viscount Burggraaf Intet
tilsvarende

Baron
(friherre)
Baron
(friherre)
Freiherr
(Baron)
Friherre
(I tiltale: baron)
Barone Baron Baron Baron Vaapaherra
I tiltale:
Baroni

Lavadelige titler

Dansk Norsk Tysk Svensk Italiensk Fransk Engelsk Hollandsk Finsk

Ridder Ridder Ritter Riddare Cavaliere Chevalier Knight Ridder Ritari

Væbner Væpner ? Väpnare Scutare ? Esquire ? ?

De danske titler lensgreve og lensbaron kan ikke placeres uden videre i dette system. Titlerne betyder, at indehaveren har fået tildelt et len af kongen, i modsætning til dem der kun er titulære grever eller baroner. I Danmark er adelen ikke avskaffet, bare dens forretigheder i 1849, så titlene er det eneste der findes.


Spanskee titler kan være av Kastiljen, Katalonien,hele Kongeriget eller Grandee av 1., 2. eller 3.klasse. Disse Grandeer kan være ubetitlet, og en ubetitlet Grandee er altid af højere rang end en Kastiliansk, Katalonsk, eller Kongerigets adelsmand, sælv om denne skulde være hertug. Dette gjælder uanset klasse på Grandeen. Riddere kaldes i Spanien hidalgos.


I Italien er adelen afskaffet, men der findes byadelskab, landskabsadelskab, Savoyisk adelskab, Siciliansk adelskab. Disse titler er nu en del af navnet.

I Tyskland og Østrig er adelen afskaffet, titler er nu en del af navnet. Man opregner rigsadelskab, provinsadelskab og andre, og man har titler som prins, ærkehertug, arvehertug osv.


I Frankrig er adelen afskaffet, og hvem som helst kan kalde sig hvad som helst, men der fandtes to hovedformer: l´ancien regime, og Regime Napoleon.

I Belgien, Luxembourg og Nederland findes fortsat, som i Spanien og Storbritannien adel og adling.


I Sverige forsvandt adelens politiske rettigheder i 1866, adling blev ophævet i 1974 (dog blev den sidste mand adlet i 1904), og de siste forrettigheder i 2003. (Dog var disse forrettigheder ikke reelle) Så adelens status er lige som den i Danmark fra 1.juli 2003.


I Norge blev adling afskaffet 1814, og alle titler 1821 (dog kunde de med titler i 1821 beholde disse livet ud)


I Finland blev adelens politiske magt afskaffet 1905, adlingen 1918 (sidste adling 1912), og forretighedene ophævet samme år. Titler kan de bruge, som i Sverige og Danmark.


Mærkeligt nok giver høflighedsformer (hvad betyder "courtouisen"?) en del udslag på titelbrug. I Sverige bliver en tysker, der bare i navnet er prinz, benævnt prins ved det Kongelige Hof (specielt hvis han er gift med en svensk prinsesse). Det samme gælder i Norge; en udenlandsk adelstitel bliver accepteret ved Det Kongelige Hof, selv om ingen nordmand tillades at bruge sin families gamle titler.

Publikationer

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: