Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Albert Einstein

Albert Einstein (14. marts 1879-18. april 1955) var den fysiker og matematiker, som først fremførte relativitetsteorien. Han blev tildelt nobelprisen i fysik i 1921 for sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt. Einstein betragtes som en af det tyvende århundredes vigtigste videnskabsmænd.

Einstein var af jødisk afstamning og blev født i byen Ulm, hvor hans far havde en mindre virksomhed. Einstein voksede op i München og senere i Italien, og fik sin højere uddannelse i Schweiz. Som 17-årig gav han afkald på sit tyske statsborgerskab og i 1901 blev han schweizisk statsborger.

Han giftede sig med sin første kone, Mileva Maric i 1903, som forlod ham efter fem måneders ægteskab. Den 2. juni 1919 giftede han sig med sin kusine Elsa Löwenthal, født Einstein. Efternavnet havde hun fra sin mand af første ægteskab. Elsa var tre år ældre end Albert. Fra dette ægteskab var der ingen børn.

Der er uvist hvad der skete med Albert og Milevas første barn - datteren Lieserl - der blev født før de blev gift. Nogle mener hun døde som spæd, andre at hun blev bortadopteret. De to andre børn var drenge. Den yngste blev sendt på institution for skizofreni og døde på en anstalt. Den ældste, Hans Albert, flyttede til Californien, blev universitetslærer og havde ikke megen kontakt med sin far.

Table of contents
1 Einstein og Hitler
2 Israel og Einstein
3 Einsteins artikler
4 Citater
5 Ekstern henvisning

Einstein og Hitler

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev Einstein beskyldt af nazisterne for at udvikle "jødisk fysik". Einstein flygtede derfor til USA, hvor han fik en stilling ved Institute of Advanced Study ved Princeton University i New Jersey. Han fik statsborgerskab i USA i 1940. Han brugte de sidste tyve år af sit liv, stadig mere ensomt, på at forsøge at udvikle en fælles teori for den generelle relativitet og kvantemekanikken. Forsøget mislykkedes og han døde i Princeton i 1955.

Einstein gik oprindelig ind for udviklingen af atombomben, for at sikre at Hitler ikke kom først med et sådan våben. Allerede 2. august 1939, før udbruddet af 2. verdenskrig, sendte han et brev til præsident Franklin D. Roosevelt i hvilket Einstein opfordrede Roosevelt til at igangsætte et program, der skulle munde ud i produktionen af atomvåben. Men efter verdenskrigens afslutning gik han ind for atomvåben-nedrustning og skabelsen af en verdensregering.

Israel og Einstein

Einstein blev tilbudt at blive staten Israels første præsident, men afslog. Hans religiøse overbevisning lå nærmere Spinozas panteisme. Han mente at gud viste sig gennem naturlovenes hellige harmoni, og afviste eksistensen af en personlig gud der skulle være i stand til at interagere med mennesker. Blandt de store religioner foretrak han buddhismen.

Einsteins artikler

Einstein var ansat som forskningsmedarbejder ved det schweiziske patentkontor fra 1902 til 1905 og fik sin doktorgrad i 1905. Samme år skrev han de fire artikler der blev grundstenene for den moderne fysik, og som samtidig udgjorde et radikalt paradigmeskift i forhold til den klassiske fysik.

Hans første artikel handlede om Brownsk bevægelse, og var en bevisførelse for eksistensen af atomer. Indtil da havde atomet været betragtet som et værdifuldt begreb, samtidig med at fysikere og kemikere førte heftige debatter om hvorvidt de var reelt eksisterende. Einsteins statistiske diskussion af atomets opførsel gav imidlertid eksperimenterende fysikere mulighed for at tælle atomer ud fra almindelige observationer i mikroskoper.

I 1924 skrev han tre artikler om statistisk kvantemekanik. Disse artikler var noget af det sidste, han rigtigt bidragede fysikken med, selvom han fortsatte med at udgive artikler, indtil han døde. Nogle år senere begyndte han på den berømte dialog med Niels Bohr. Denne dialog, som handlede om kvantemekanik, varede indtil Einsteins død.

Einsteins formel på energi: E = mc²

Energi (E) er lig med masse (m) gange lysets hastighed² (c²). Med formlen fra 1905 viste Einstein massens umådelige energiindhold. Sidenhen demonstreret af a-bomben i 1945 bl.a. over den japanske storby Hiroshima.

Citater

"Hvis min teori er korrekt, vil franskmændene sige, at jeg er en stor videnskabsmand, og tyskerne vil sige, at jeg er en stor tysker. Hvis min teori er forkert, vil franskmændene sige, at jeg er en beskidt tysker, og tyskerne vil sige, at jeg er en beskidt jøde."

Einsteins lov om ægteskab

Det skal siges at Einsteins første kone, Mileva, forlod ham efter fem måneders ægteskab.

A: Du vil sørge for følgende:

  1. at mine klæder og linned er holdt rene og i orden,
  2. at jeg får serveret tre regulære måltider hver dag i mit rum,
  3. at mit soveværelse og arbejdsværelse altid er holdt i pæn stand og at intet på mit skrivebord bliver rørt af andre end mig.

B: Du vil afstå fra alle personlige forhold til mig, undtagen dem der er nødvendige for at opretholdelse af sociale omgangsformer. Du vil ganske særligt ikke forlange:
  1. at jeg sidder sammen med dig hjemme,
  2. at jeg går ud med dig eller rejser sammen med dig,

C: Du lover nøje at bemærke dig følgende punkter:
  1. Du vil ikke forvente nogen affektion fra mig og du vil ikke bebrejde mig derfor,
  2. Du må svare mig straks, når jeg taler til dig,
  3. Du må forlade mit soveværelse og mit arbejdsværelse straks og uden protester, når jeg beder dig gå,
  4. Du vil love ikke at bagtale mig overfor mine børn, hverken med ord eller handling.

Kilde:
Morgenavisen Jyllands-Posten, 24. november 1996

Ekstern henvisning


Denne artikel var dagens artikel den 15. marts 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: