Algebraiske tal

Talsystemer i matematik .
Elementære
$\mathbb{N}$ Naturlige tal {0,1,2,3..} $\mathbb{P}$ Primtal ⊂ $\mathbb{N}$ , $\mathbb{P}$ = $\mathbb{N}$ x:{1,x} $\mathbb{Z}$ Heltal {..-1,0,1,..} $\mathbb{Q}$ Rationale tal { $\mathbb{Z}$ , 1/2, 1/3, 2/3, 1/4 osv.} Irrationale tal Konstruerbare tal Algebraiske tal $\mathbb{Tr}$ Transcendente tal π Pi ≈ 3,1415926535 e "e" (konstant) ≈ 2,71828 (≠ $\mathbb{Q}$ ) $\mathbb{R}$ Reelle tal { $\mathbb{Z} , \mathbb{Q} , \mathrm{i} , \mathrm{Tr}$ } Computable numbers $\mathrm{i}$ Imaginær enhed ≈/ $= \sqrt{-1}$ Imaginære tal $\mathbb{C}$ Komplekse tal { $\mathbb{R} , \mathrm{i}$ }, R^1,1 Split-komplekse tal
Komplekse udvidelser
Bikomplekse tal Hyperkomplekse tal { $\mathbb{R}$ ,i,j,k} Quaternioner ~i²=j²=k²=ijk=-1 Oktonioner Sedenioner Superreelle tal Hyperreelle tal Surreelle tal
Taltyper og særlige tal
Nominelle tal Ordinaltal {} størrelse, position {n} Kardinaltal { $\aleph_1, \aleph_2, \aleph_3, \cdots$ } P-adiske tal Heltalsfølger Matematiske konstanter Store tal ∞ Uendelig <>

Et algebraisk tal er et komplekst tal, som er rod i et polynomium af grad n (n skal være et naturligt tal), med koefficienter fra de rationale tal. De algebraiske tal udgør et legeme, som indeholder de rationale tals legeme som dellegeme. Kvadratroden af 2 er algebraisk men ikke rational, idet den er rod i x² − 2 = 0. De transcendente tal er defineret som de tal, der ikke er algebraiske. Der er uendeligt mange algebraiske tal. Men denne uendelige mængde er tællelig, hvilket betyder, at der ikke er flere algebraiske tal end naturlige tal og dermed også af rationale tal.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om

Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene

Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende:

Netleksikon - Et online leksikon
Forside \| Om Netleksikon