Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Aminosyre

I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe.

I biokemi bliver den kortere og mere generelle term aminosyre hyppigt anvendt om alfa-aminosyrer. En alfa-aminosyre er en aminosyre hvor amino- og carboxylsyregruppen er forbundet til samme carbonatom. Nogle molekyler som prolin indeholder ikke en amino gruppe og er derfor ikke kemisk set en aminosyre. Teknisk set er proline en iminosyre, men bliver også klassificeret som en aminosyre, fordi den har funktionelle ligheder med ægte aminosyrer i cellerr.

Alfa-aminosyrers generaliserede struktur er:

   COOH
   |
 H-C-R
   |
   NH2

Hvor "R" repræsenterer en sidekæde, der er specifik for den enkelte aminosyre. Aminosyrer klassificeres sædvanligvis i 4 grupper ud fra sidekædernes egenskaber: sure, basiske, hydrofile (polære) og hydrofobe (upolære).

Aminosyrer kan forekomme i to forskellige optiske isomerer kaldet D og L; L-aminosyrer repræsenterer langt størstedelen af aminosyrerne i proteiner. Aminosyren glycin har "R" lig med H, så den har ikke en optisk isomer. D-aminosyrer bliver kun fundet i proteiner produceret af eksotiske havorganismer, f.eks. enkelte snegle. Proteiner dannes ved polymerisation af aminosyrer som danner peptidbindinger til hinanden i en proces kaldet translation:

1. aminosyre; 2, zwitterion struktur; 3, to aminosyrer som sidder sammen via en peptidbinding (den fede streg).

20 aminosyrer er repræsenteret i den genetiske kode:

Sidekædernes kemiske egenskaber er:
Forkort. Fulde navn Sidekæde type Masse Isoelektrisk punkt Bemærkninger
A Ala Alanin hydrofob 89,09 6,11
C Cys Cystein hydrofil 121,16 5,05 To cysteiner kan danne en disulfidbinding.
D Asp Asparaginsyre syre 133,10 2,85
E Glu Glutaminsyre syre 147,13 3,15
F Phe Phenylalanin hydrofob 165,19 5,49 Essentiel
G Gly Glycin hydrofil 75,07 6,06 Glycin er ikke optisk aktivt fordi der er to hydrogenatomer på α-carbonatomet.
HHisHistidin basisk155,167,60 Essentiel for børn
IIle Isoleucinhydrofob 131,17 6,05 Essentiel
KLys Lysinbasisk 146,19 9,60 Essentiel
LLeu Leucinhydrofob 131,17 6,01 Essentiel
MMet Methionin hydrofob 149,21 5,74 Essentiel
NAsn Asparagin hydrofil132,12 5,41
PPro Prolin hydrofob115,13 6,30 Kan bryde proteinfoldingsstrukterer som α helix; eller β sheet;.
QGln Glutaminhydrofil 146,15 5,65
RArg Argininbasisk 174,20 10,76 Essentiel
SSer Serinehydrofil 105,09 5,68
TThr Threoninhydrofil 119,12 5,60 Essentiel
VVal Valinhydrofob 117,15 6,00 Essentiel
WTrp Tryptophanhydrofob 204,23 5,89 Essentiel
YTyr Tyrosinhydrofil 181,19 5,64

 
Amino
Syre
hydrofob positivenegative polærladet lillesmåt aromatisk alifatiskvan der Waals-volumen
Ala X - - - - X X - -67
Cys X - - - - X - - -86
Asp - - X X X X - - -91
Glu - - X X X - - - -109
Phe X - - - - - - X -135
Gly X - - - - X X - -48
His X X - X X - - X -118
Lys X X - X X - - - -135
Ile X - - - - - - - X124
Leu X - - - - - - - X124
Met X - - - - - - - -124
Asn - - - X - X - - -96
Pro - - - - - X - - -90
Gln - - - X - - - - -114
Arg - X - X X - - - -148
Ser - - - X - X X - -73
Thr X - - X - X - - -93
Val X - - - - X - - X105
Trp X - - X - - - X -163
Tyr X - - X - - - X -141

Eksterne adresser


Denne artikel var dagens artikel den 13. april 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: