Historie
Navnet
Byen blev i middelalderen, i Valdemar II's Jordebog, kaldt Arus, i islandske kilder Aros (efter oldnordisk ar-os = "åens munding"). Senere forekommer navnet i sammentrængt form som Aars, og først i 1406 findes formen Århus, som ind i 1700-tallet bliver den almindelige. Byen er første gang nævnt i 948, hvor Adam af Bremen nævner, at "Reginbrand, biskop af kirken i Århus (Harusam)" deltager i et kirkemøde i byen Ingelham i Tyskland.
Århus fik købstadsrettigheder i 1441.
Vikingebyen
De ældste fund af huse er af halvt nedgravede grubehuse. De blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, der tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Udgravninger i foråret 2005 afslørede en såkaldt bygrøft fra omkring 850, der har markeret den handelsplads, som byen opstod fra. Tilsyneladende er grøften allerede omkring 870 blevet fyldt op, og området er blevet bebygget.
Man antager, at der tidligt har ligget en lille trækirke lidt uden for bebyggelsen, omtrent hvor klosterkirken ligger i dag.
Fund af hele seks runesten i og omkring Århus tyder på, at den omkring år 1000 har haft stor betydning, eftersom kun stormænd rejste runesten.
Omkring 1040 blev der slået mønter i Århus, først af Hardeknud og senere af Magnus den Gode.
Fund af bl.a. kamme og træskærerarbejder tyder på en del håndværk, men udenlandske varer fortæller også om handel: vægtlodder og kværnsten fra Rhinområdet, klæberstensvarer fra Nordskandinavien og keramik fra Østersøområdet.
Volden
Århus var i vikingetiden omgivet af en halvkredsformet forsvarsvold, der i det væsentlige fulgte de gader, hvis navne stammer derfra -- Graven, Volden, Borgporten -- og derefter gik tilbage mod havet langs med åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Der har langs med ydersiden af volden været sænkninger i terrænet, så der har været omgivet af våde voldgrave.
Hvornår volden er anlagt, ved man ikke præcis, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser, svarende til de tidlige år af 900-tallet. Udgravninger i foråret 2005 tyder på, at volden er blevet opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik Fuglefængers angreb på Jylland. I anden halvdel af 900-tallet blev volden forstærket og i 1200-tallet voldsomt udbygget. Efter den sidste udbygning var volden 20 meter bred og seks-otte meter høj.
Omkring år 1300 skete der en kraftig udbygning af byen: Det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved Rosengade nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på Bispetorv samt flere kannikeboliger blev bygget.
Endvidere blev der anlagt en bro over åen ved Immervad, og et Helligåndshospital ved Lilletorv. Åhavnen får også i 1300-tallet øget betydning, og de ældste rester af bolværk på den sydlige side af åen er dateret til slutningen af århundredet.
I 1477 gav Christian 1 lov til, at voldanlæggene, der havde mistet deres militære betydning, måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven, opstod. På Brobjerg byggedes et karmeliter-kloster med kirke, og på hjørnet af Vestergade og Grønnegade byggedes en Sct. Karensgård til at huse pestramte indbyggere fra byen. Også Domkirken blev moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn, hvis spir dog havde en anden udformning end i dag.
1600-1700-tallet
Under 1600-tallets krige har byen sikkert lidt meget. Om de kejserlige troppers indfald 1627-1629 mindede endnu Wallensteins skanse syd for byen; 1644 brandskattede de svenske den, og 1657-59 blev den gentagne gange besat af dem. Men trods disse og andre ulykker som pest og store ildebrande var Århus
dog i 17 og 18. århundrede en ret betydelig by ved sin handel, om hvilken man for øvrigt
kun ved lidt. Foruden i indlandet og særlig med Norge drev den stor handel på Lübeck, Amsterdam, England, Frankrig og Spanien, og midt i 17. århundrede var handelsflåden ca. 100 skibe, og kornudførslen til Norge og udlandet årlig ca. 20.000 tdr., ved begyndelsen af 1700-tallet var den steget til ca. 36.000.
Men så begyndte nedgangen her som i landets andre byer; ved 1735 blev der endnu kun drevet lidt handel med Lübeck og Norge; handelsflåden var kun halvt så stor, og havnen begyndte at tilsande, og i 1768 var der kun 31
skibe.
I 1769 havde Århus ca. 3.500 indbyggere.
1800-tallet
I det 19. århundrede kom fremgangen, efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens, og efter de slesvigske krige for Hamburgs, dominans. Mens den ved 1800 var Jyllands tredjestørste by, havde den i 1840 overhalet Randers og ved 1850 også Ålborg. Derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved udvidelsen af byens havn, og det tiltagende jernbanenet, og også i kulturel henseende hævdede den sit ry som »Jyllands Hovedstad« ved dens mange institutioner som Statsbiblioteket, mange højere læreanstalter, de udmærkede hospitaler, teatret og så videre. I begge de slesvigske krige var byen besat af fjenden; 31. maj 1849 stod der uden for byen, en for de danske, heldig træfning mellem preussiske husarer og danske dragoner.
Henvisninger
Attraktioner
Århus Domkirke, Århus Rådhus, Aarhus Universitet, Statsbiblioteket, Den Gamle By, Botanisk Have, Tivoli Friheden, ARoS Aarhus Kunstmuseum, Århus kunstbygning, Marselisborg Slot, Århus Teater
Forstæder
Se også
Kilder/henvisninger
]]
