|
|
Assemblersprog
Assembler(sprog/kode) er et lavniveau programmeringssprog.
I praksis er det bare en symbolsk måde at skrive maskinkode på, eventuelt kombineret med et simpelt makrosystem. Oversættelsen fra assemblersprog til maskinkode varetages af en assembler. Da sproget afhænger af cpu'en, taler man eksempelvist om x86-assembler, ppc-assembler, etc. Assemblersprogets muligheder er også afhængigt af, hvilket styresystem, der bruges.
Den primære fordel ved assembler er at man kan lave hardwarenære optimeringer, der ikke er mulige i andre sprog. Ulempen er at det er besværligt at skrive.
Typisk skrives selve programmet i et højniveau sprog, og hvis det derefter er nødvendigt kan kritiske dele omskrives i assembler. Det er også nødvendigt at benytte assembler til visse dele af kernen i et styresystem.
To slags instruktioner
Assemblersproget omfatter to typer instruktioner. Der er de instruktioner, der direkte oversættes til maskinkode og der er pseudoinstruktioner, som fortæller assembleren, hvordan koden overordnet skal laves. Man bruger blandt andet pseudoinstruktioner til at definere, hvilke funktioner og variabler, dr skal udstilles for andre moduler.
Eksempel
Et Hello world-program skrevet i GNU-assembler til Intels CPUer kunne se sådan ud:
- Simpelt Hello world! program
.data
msg:
.string "Hello world!\
" # Meddelelse, der skal vises
len = . - msg # Længden på besheden
.text
.global _start # ld bruger denne label som start
_start:
# Vis besked
xorl %eax,%eax # Ryd eax
movb $4,%al
xorl %ebx,%ebx
incb %bl # bx = 1
movl $msg,%ecx
xorl %edx,%edx
movb $len,%dl
int $0x80 # Alt i Linux sker via INT 80H
# Afslut med returkode 0
xorl %eax,%eax
incb %al
xorl %ebx,%ebx
int $0x80
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
