Udgivelsestidspunkter
Historisk set har alle udgivelsestidspunkter været i spil; morgen, formiddag, frokost, eftermiddag og aften. Ændringer i udgivelsestidspunkt er noget man omgås med stor forsigtighed i avisbranchen, men de seneste årtiers trend er gået mod, at skulle der ændres noget, så skulle det gå mod morgenudgivelser.
Der findes ugeaviser, men Weekendavisen står efterhånden tilbage som den eneste landsdækkende ugeavis med seriøst redaktionelt stof i større målestok. Til gengæld eksisterer der en underskov af lokale ugeaviser, som mange gange er kædet sammen med reklamer tilbudsaviser og lokal rubrikannoncering.
Indhold
Avisernes indhold kan formmæssigt deles i to store overordnede grupper: Den ene gruppe er det redaktionelle/journalistiske indhold. Det handler om artikler med nyheder, interview, aktualitetsstof, reportager, baggrundsorientering og debat m.v. Den anden gruppe af indhold udgøres af annoncerne. Her kan der skelnes mellem den klassiske informerende/bekendtgørende rubrikannonce og så den mere salgsorienterede reklameannonce.
Emnemæssigt arbejdes der i det redaktionelle indhold med en lang række af stofområder. Blandt de mest dominerende kan nævnes politik, personer, erhverv, kunst og kultur, kriminalstof og sport. Enkelte aviser dyrker dog også specialområder som for eksempel fodbold, fotografi og andre hobbyer, men her ligner det mere et tidsskrift/magasin.
Fremstilling
Avisfremstilling var tidligere knyttet til typografer, bly og rotationspresser - men i dag kan en avis fremstilles næsten 100% elektronisk - med undtagelser af de sidste processer: trykning og distribution.
Distribution
Internet-udviklingen har ført elektroniske avisudgaver med sig, hvor dele af avisen gengives evt. med specialaftaler vedr. dybere liggende artikler.
Se også