Babylon

Hovedguden i Babylon var Marduk, og samtidig med at Babylon blev den dominerende magt i Mesopotamien, begyndte man i stigende grad at anse Marduk for den mægtigste blandt guderne. Dette ses særligt i den kendte babylonske myte Enuma Elish, der fremviser en del paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter.

Babylon i Bibelen

Første gang i 1. Mosebogs 11. kapitel, hvor det beskrives, hvordan menneskene kom sammen for i deres hovmod at bygge et tårn, der nåede helt op til himlen. Dette er klar anti-babylonsk satire, og det er uden tvivl de babyloniske ziggurater, der er ligger til grund for historien om babelstårnet. Som straf for deres hovmod slog Jahve dem med sprogforvirring, så de ikke kunne forstå hinandens tale - heraf kommer udtrykket en babylonisk forvirring.

Derudover optræder byen i Bibelen primært som den by, som jøderne var deporteret til mellem år 586 f.Kr og 536 f.Kr - det såkaldte babyloniske fangenskab. Visse historikere mener, at det alt afgørende var under dette fangenskab, at jøderne gennemgik ét af de store vendepunkter i deres troshistorieshistorie, nemlig udviklingen til en monoteistisk religion med Jahve som eneste gud.

Se også

• Babyloniske tal og cifre

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.