|
|
Bern-konventionen
Tilbage til økologi
Konventionen om the bevarelse af europæiske, vilde dyr og planter og naturlige habitater af 1979, bedre kendt som Bernkonventionen, trådte i kraft den 1. juni 1982.
Den er nu undertegnet af de 39 medlemsstater i Europarådet, sammen med den EU, Monaco, Burkina Faso, Marokko, Tunesien og Senegal.
Algeriet, Hviderusland, Bosnien-Herzegovina, Kap Verde, Vatikanstaten, San Marino og Rusland er blandt de ikke-undertegnende lande, som har observatørstatus ved komiteens møder.
Mål og hensigter
Konventionen søger at opnå:
- bevaring af den vilde flora and fauna og deres naturlige habitater;
- fremme af samarbejde mellem staterne;
- overvågelse og kontrol med truede og sårbare arter;
- medvirken til at skaffe bistand angående juridiske og videnskabelige emner.
Konventionen førte i 1998 til skabelsen af smaragdnetværket for Areas of Special Conservation Interest (ASCIs), som gælder for alle konventionsstaternes samlede territorium, og som arbejder sammen med den EU's Natura 2000-program.
Bilag
Der er fire bilag, som opregner særligt beskyttelsesværdige arter. Den stående kommitté rådgives af et antal ekspertgrupper, og den opdaterer bilagene med jævne mellemrum:
- strengt beskyttede plantearter - Bilag I
- strengt beskyttede dyrearter - Bilag II
- beskyttede dyrearter - Bilag III
- forbudte midler og metoder til indfangning, aflivning og andre former for udnyttelse - Bilag IV
Se også
Eksterne links
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
