Bog

Denne sides navn har flere betydninger. Se Bog (flertydig) for alternative betydninger

Bøger opdeles i fagkredse i forskellige formater. En bog med en højde på under 25 cm er en oktav, en højde på mellem 26 og 35 cm gør bogen til en kvart, og bøger af højder derover er folio'er. Når bogens bredde er større end højden, tales der om tværoktav, -kvart og -folio.

Inden for Biblioteks- og informationsvidenskab kaldes en bog for en monografi til forskel fra periodiske publikationer som tidsskrifter, aviser, ugeblade mv.

Før trykpressens opfindelse blev stort set alle bøger møjsommeligt kopieret ved håndkraft. Det gjorde en bog til en sjælden og meget værdifuld ting. I den tidlige middelalder, var det kun kirken, universiteterne og rige adelsfolk, der besad ressourcerne til at eje bøger eller få dem fremstillet. De første bøger blev lavet med sider af pergament eller kalveskind. Senere gik man over til at anvende papir.

En forløber for trykpresse-teknikken gik ud på at skære en hel side ud i relief på en træplade, som man så kunne anvende til at producere mange eksemplarer af denne ene side. At producere en hel bog på den måde var dog stadig en meget omstændelig affære.

Reliefteknikken er brugt til at fremstille verdens ældste trykte bog. Den er fundet i Kina og dateret til 868 e. kr., dvs. 587 år før Gutenbergs bibel. Ligeledes i Kina blev der omkring 1045 eksperimenteret med et trykkesystem af lertyper fastgjort med voks i smalle træskinner, men der er ikke bevaret nogen eksemplarer af bøger trykt med denne teknik.

Gutenbergs bibel blev udgivet i 1455 i et oplag på ca. 200, og det var den første maskinelt masseproducerede bog i verden. Det revolutionerende ved Gutenbergs teknik var, at den byggede på genanvendelige, løse blytyper.

I Danmark var det den tyske bogtrykker Johan Snell der indførte bogtrykkerkunsten, da han i 1482 startede sin forreting i Odense. Der skulle dog gå 13 år inden den første bog trykt i Danmark og på dansk kom på gaden, se Den danske Rimkrønike.

Bogtrykkerkunstens hurtige udbredelse førte store omvæltninger med sig. Mediet skulle finde sin form - sidenummerering, som forekommer os så naturligt, var f.eks. noget der først dukkede op omkring 1470. Det var dog så god en ide, at det slog bredt igennem på bare et lille årti - og ikke mindst skulle kirken vænne sig til ikke længere at have monopol. Det skete ikke uden sværdslag.

Bogen blev hvermandseje i forbindelse med folkebiblioteker, som skaffede lige adgang til information. Senere har bogklubber, billigbøger mv. gjort det til en overkommelig opgave for alle at eje en bog.

Handel med bøger er traditionelt foregået gennem boghandler, der tidligere havde monopol på salget i Danmark. Der anvendes et Internationalt Standard Bognummer (ISBN), til entydig identifikation af bogen på tværs af landegrænser.

Udviklingen i informationsteknologien har medført, og medfører til stadighed, eksperimenter med forskellige former for elektroniske bøger, men nogen endelig, stabil standard er endnu ikke i syne inden for dette felt.

Bogtyper

• Alterbog, Bankbog, Billedbog, Billigbog, Blå bog, Bønnebog, Børnebog, Dagbog, Debatbog, Dombog, Drejebog, Dødebog, Encyklopædi, Fagbog, Fotobog, Glosebog, Grundbog, Gæstebog, Hovedbog, Hvidbog, Håndbog, Instruktionsbog, Jordebog, Karakterbog, Kassebog, Kirkebog, Kladdebog, Kogebog, Koralbog, Kortbog, Kørebog, Leksikon, Leporellobog, Letlæsningsbog, Logbog, Lærebog, Læsebog, Læseletbog, Malebog, Ministerialbog, Mosebog, Navnebog, Noterebog, Notesbog, Ordbog, Ordrebog, Pegebog, Pocketbog, Poesibog, Pop op-bog, Regnebog, Rejsebog, Retrogradbog, Retsbog, Roman, Salmebog, Sangbog, Scrapbog, Skolebog, Skudsmålsbog, Slægtsbog, Soldaterbog, Sortbog, Sparekassebog, Stambog, Stilebog, Søfartsbog, Tapetbog, Tegnebog, Telefonbog, Tidebog, Tingbog, Visebog, Voksenbog, Øvebog, Årbog.

• Bogformater
• Bogfremstilling
• Boghandel
• Bogkunst
• Bogomslag
• Bogtilrettelægning
• Bogvæsen
• Bogæstetik
• Litteratur
• Blurb

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.