Bogstav

Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd. Alfabetets bogstaver kategoriseres i konsonanter og vokaler.

Når bogstaver sammensættes til ord, er der for de fleste talesprog masser af undtagelser, hvor det er nødvendigt med udenadslære - f.eks.:

Stumme bogstaver i visse ord (hver, hvilke, værd).
Nogle flerstavelsesord kan man ikke finde ud af hvor trykket skal lægges (syren - syren)).
Homofoner - Ord som staves forskelligt, men som lyder ens (at lege - et leje, en finne - at finde, en mand - man gør).
Homografer - Ord som staves ens, men som har forskellig betydning og udtales forskelligt (en dør - dyr dør, jeg gør - hunde gør, træk-vinde - træ-kvinde). Her er det nødvendigt at se hvilken sammenhæng ordet indgår i for at udtale ordet korrekt.

Visse skriftsprog benytter sig af skrifttegn, der varierer fra vores gængse opfattelse af begrebet bogstav, for eksempel arabisk, der er baseret på konsonanttegn, og hvor vokalerne i bedste fald er antydet. Andre alfabeter har efterhånden fået tegn for vokalerne, f.eks. det græske alfabet, der oprindeligt stammer fra det fønikiske alfabet, der kun havde tegn for konsonanter.

Andre skriftsprog benytter tegn for hver stavelse (japansk), eller for hvert begreb (kinesisk).

Se også

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om

Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene

Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende:

Netleksikon - Et online leksikon
Forside \| Om Netleksikon