Brumleby

Som en konsekvens af koleraepidemien i København blev Brumleby - under det oprindelige navn "Lægeforeningens boliger" - bygget på Fælleden på Østerbro. Pengene til byggeriet, som gik i gang i 1853, havde lægeforeningen indsamlet på privat basis. Lægeforeningen ønskede at skabe sunde men billige boliger til arbejderklassen, og gav opgaven til arkitekten Michael Gottlieb Bindesbøll.

I byggeriets første etape, der strakte sig fra 1853-1857, blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der i starten boede ca. 900 mennesker. Da byggeriet var fuldt udbygget var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2500 mennesker. Selve lejlighederne var ikke meget anderledes, end dem i lejekasernerne, men der var plads, lys og luft mellem husene, og folk boede ikke så tæt som inde i brokvartererne. Desuden var der fællesarealer, badeanstalt, brugsforening, bibliotek, forsamlingshus, værksteder og brandstation i Brumleby.

Byggeriet har italienske landarbejderboliger som inspirationskilde og er bygget som rækkehuse i to etager. De gule og hvide husblokke er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver fører ind til 1 eller flere lejligheder. Til stuelejlighederne hører småhaver mens arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal.

Brumleby indgår flere steder i litteraturen f.eks. hos Martin Andersen Nexø. En historisk beskrivelse af bebyggelsen findes i "Brumlebys historiebog" af Hans Helge Madsen.

Brumleby har siden 70'erne haft mange slagsmål med ejerne/myndighederne, der helst lod bebyggelsen forfalde så den var lettere at få kondemneret til fordel for luksusbyggeri med gode skatteydere som beboere. Fra 1990-96 blev Brumleby renoveret i samarbejde med beboerne og senest omdannet til Brumleby Almene Andelsboligforening.

Navnet Brumleby bunder i at bebyggelsen var placeret ude på fælleden, hvor køerne gik og 'brumlede' (betegnelse for koens småsnakkende brummelyde).

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.