Buenos Aires

Byens centrum udgør sit eget føderale distrikt, og omgives af provinsen Buenos Aires, hvis hovedby La Plata ligger syd for Buenos Aires.

Table of contents

1 Historie 1.1 1536-1862 1.2 1862- 2 Kunst og kultur 2.3 Kunst 2.4 Nobelpriser 2.5 Film 2.6 Opera, ballet og dans 2.7 Tango 3 Sport 4 Økonomi

Historie

1536-1862

Buenos Aires blev grundlagt i 1536 af spanieren Pedro de Mendoza og fik navnet Nuestra Señora Santa María del Buen Aire (Vor frue den hellige Maria af den gode vind). Byen blev imidlertid opgivet igen i 1541 og grundlages på ny i 1580. Tidligt i 1700-tallet begyndte den udvikling, der skulle gøre Buenos Aires til en vigtig handelsby. Ved århundredeskiftet fra 17- til 18 hundredetallet opgjorte man antallet af indbyggere til 50000. I 1776 blev Buenos Aires gjort til hovedstad i vicekongedømmet Río de la Plata.

Byen blev i 1806 besat af Britiske tropper, en begivenhed der blev indledningen til Argentinas kamp for selvstændighed. Ikke langt fra selve byen Buenos Aires, og uden hjælp fra den spanske vicekonge, lykkedes det at tilføje briterne en sviende nederlag. Den 25 maj 1810, efter Napoleons invasion af Spanien nedsatte man en uafhænig regering i Buenos Aires. Argentinas uafhængighed blev endeligt erklæret den 9 juli 1816 af José de San Martín, fra balkongen på rådhuset ved Plaza de Mayo.

Argentinas første femten år som en selvstændig stat, blev præget af voldsomme konflikter både med nabolandene og mellem Buenos Aires og provinserne. I 1853 fik Argentina en ny forfatning efter amerikansk forbillede. Imidlertid brød Buenos Aires ud af den i den forbindelse foreslåede føderation, hvilket ledte til en væbnet konflikt, som sluttede med at Buenos Aires i 1861 besejrede føderationen, og senere kom til at indgå i denne.

1862-

Med Bartolomé Mitres som præsident i 1862-68 indledtes en 70-årig periode med stabilitet, civile regeringer og økonomisk vækst, der forvandlede Argentina til et af de rigeste lande i verden. Samtidigt med denne udvikling blev det økonomiske centrum i Argentina forskudt til kysten og Buenos Aires enorme ekspansion indledtes i denne periode. I 1880 afklarede man de sidste spørgsmål om Buenos Aires status, og byen blev formelt erklæret for Argentina hovedstad.

Den enorme landbrugseksport og invandringen fra Europa forandrede byen totalt, og det Buenos Aires vi kender idag voksede frem med brede boulevarder og imponerende bygningsværker. I 1914 var befolkningen øget til 1,5 milioner. Igennem hele mellemkrigsperioden blev der bygget nye skyskrabere og den hurtige økonomiske vækst fortsatte. Omkring 1960erne stabiliseredes befolkningstallet i byens centrum, og endte på et tal omkring 3 millioner indbyggere.

Argentinas økonomiske problemer er ikke gået udenom Buenos Aires, og specielt i yderområderne er antallet af indbyggere der er ramt af fattigdom øget. Som et resultat af devalueringerne af den argentinske valuta, har byen oplevet en kraftig stigning i turismen.

I 1987 traf man en principbeslutning om at aflaste Buenos Aires, og skabe en ny hovedstad i Patagonien. Endnu har man dog ikke gjort noget praktisk, for reelt at gennemfører beslutningen.

Kunst og kultur

Buenos Aires er en af Sydamerikas mest attraktive kulturbyer, og på trods den økonomiske krise er udvalget større, end det har været i lang tid. Der er mere end 43 teaterscener, 153 biografer og 22 museer, samt et uoverskueligt udbud af boghandlere, caféer, restauranter og koncerter.

Kunst

Der findes et antal betydelige kunstmuseer i Buenos Aires: MALBA (Museo de Arte Latinoamericano de Buenos Aires), Museo Nacional de Bellas Artes og Museo de Arte Moderno de Buenos Aires. MALBA udstiller latinamerikansk kunst og har et bredt udbud af aktiviteter, udstillinger og workshops.

Nobelpriser

Ikke mindre end 5 nobelprismodtagere er blevet født i Buenos Aires. Ingen anden latinamerikansk by er hjemby for et så stort antal nobelprismodtagere. Fredsprisen gik til Carlos Saavedra Lamas i 1936 og Adolfo Pérez Esquivel i 1980, nobelprisen i medicin gik til Bernardo Alberto Houssay i 1947 og César Milstein i 1984. Nobelprisen i kemi gik til Luis Federico Leloir i 1970. Til byens indbyggeres udtalte ærgrelse, fik byens store søn forfatteren Jorge Luis Borges, imidlertid aldrig nobelprisen i litteratur.

Film

Buenos Aires er latinamerikas film centrum og hjemby for en af verdens største film festivaler. Buenos Aires var derudover et af de første steder, hvor man for alvor begyndte at værdsætte Ingmar Bergman.

Opera, ballet og dans

Teatro Colón er en af verdens vigtigste operascener og er berømt for sin akustik. Hver season opføres der i gennemsnit ti til elleve operaere, seks balletter og et større antal koncerter. Buenos Aires har en meget levende dansescene med mange internationalt anerkendte dansere.

Tango

Buenos Aires er tangoens fødeby. I de seneste år er interessen for tango blevet øget, og det lokale publikum er blevet blandet med "tangoturister" der kommer til byen for opleve og lære dansen. Hvert år i februar afholdes der en stor tangofestival: El Festival de Tango de Buenos Aires.

Sport

Sport er en vigtig del af livet i Buenos Aires. Nationalsporten er ligesom i resten af Argentina fodbold, og 8 af de 20 hold i den bedste argentinske liga kommer fra Buenos Aires eller byens omegn. Blandt de nævnte 8 hold i den bedste liga, er de evige rivaler CA Boca Juniors og CA River Plate. Der findes også et antal heste væddeløbsbane i Buenos Aires: Palermo, San Isidro og La Plat.

Andre populære former for idræt i Buenos Aires er hestepolo, tennis, golf, basket og rugby. I takt med den argentinska rugbys udvikling er Argentina og Buenos Aires blevet et populært rejsmål for rugbyturister. Buenos Aires er også en flittig arrangør af Formel 1 løb.

Økonomi

Buenos Aires er Argentinas økonomiske hjerte og vigtigste handels og industricentrum. Udover at være hjem for en betydelig levnedesmiddel industri produceres der i Buenos Aires bl.a. tekstiler, metaller, papir, lædervarer, gummi, kemikalier, medicin, maskiner og biler. Imidlertid koncentreres den entelige industri dog i stigende grad i forstæderne og provinsen. Buenos Aires centrum domineres i høj grad af forskellige former for servicevirksomheder.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.