Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Christian 4.

Christian 4.
Dansk konge:1588-1648
Norsk konge:1588-1648
Valgsprog:Fromhed styrker riget
EfterfulgteFrederik 2
Blev efterfulgt af:Frederik 3
Fødselsdato:1577
Fødselssted:
Dødsdato:28. februar 1648
Dødssted:Rosenborg
Gift med:Anna Kathrine
Børn:24 børn i alt

Christian 4., søn af Frederik 2 og dronning Sophie af Mecklenburg, konge af Danmark-Norge af oldenborgsk slægt fra 1588-1648. Ved faderens død i 1588 er Christian knap 11 år. Følgelig indsætter Rigsrådet en formynderregering bestående af 4 rigsrådsmedlemmer, og først i 1596 bliver den 19-årige Christian kronet til konge. Formelt er Christian 4. konge i 60 år - reelt i 52 år. Han får i alt 24 børn. Med Anna Kathrine, som han gifter sig med i 1597, får han seks børn, deriblandt den senere kong Frederik 3 Allerede inden dronningens død i 1612 indleder kongen et forhold til Kirsten Madsdatter, som giver ham et barn. Og Karen Andersdatter, der afløser Kirsten i den kongelige ægteseng, føder ham tre børn. Endelig får kongen tolv børn med Kirsten Munk, som han er gift med til venstre hånd, bl.a. Leonora Christina, der allerede i en alder af 15 år bliver gift med den navnkundige Corfitz Ulfeldt. Kongens og Kirstens mangeårige, stormfulde forhold ender sørgeligt med, at kongen beskylder Kirsten Munk for utroskab og forsøg på at forgifte ham, og det kommer til skilsmisse. Efter 1629 lever kongen sammen med Vibeke Kruse, med hvem han får to børn. Otte af børnene dør dog som små. Hans ældste søn, den udvalgte prins Christian, dør i 1647.

Økonomisk fører Christian 4. en merkantilistisk politik. Han tildeler købstæder handelsmonopoler, opretter det islandske, det grønlandske og det ostindiske handelskompagni, og i 1616 erhverver han kolonien Trankebar. Men kongen har ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men har store problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne fører en kraftig ekspansionspolitik. Flåden bliver kraftigt udbygget, men Danmark opnår aldrig at få en bondehær som kan stå mål med den svenske. Kalmarkrigen fra 1611-1613, som må føres med dyrt betalte lejetropper, fører ikke til noget resultat, da de to lande er meget jævnbyrdige.

I 1619 sender kongen Jens Munk af sted med fregatten Enhjørningen og jagten Lamprenen for at finde søvejen til Indien og Kina nord om Canada. Inden afrejsen talte kongen selv, under en gudstjeneste i Holmens kirke, til de 64 mand der skulle rejse.

Trods Rigsrådets modstand bringer han i 1625 Danmark ind i den tyske religionskrig, Trediveårskrigen, et foretagende som ender med fiasko og en periode med besættelse og udplyndring af Jylland.

I 1643 forsøger svenskerne gennem en knibtangsmanøvre at rette et dødsstød mod Danmark, og uden krigserklæring rykker den svenske feltmarskal Lennart Torstensson sydfra ind i Jylland, og feltmarskal Gustav Horn nordfra ind i Skånelandene - Torstenson-Krigen og Horns krig, hvor den 67-årige Christian 4. i 1644 leder et søslag på Kolberger Heide. Det er under dette søslag, at kongen mister synet på sit ene øje, da en svensk kugle rammer en kanon på det danske flagskib Trefoldigheden.

Krigen ender atter med et nederlag, og med freden ved Brømsebro ophører den danske dominans i Norden, og Christian 4. må herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

Selv om hans regeringstid er præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, fremstår Christian 4. som en af de mest fremtrædende, elskede og beundrede konger i rækken. Det skyldes ikke mindst de mange byer, han anlagde i sin tid: Christianshavn, Christianstad i Skåne og Christianopel i Blekinge, Christiania (Oslo), Kongsberg og Christianssand (Kristiansand) i Norge, og Glückstadt i Holsten. Byerne er anlagt efter renæssancetidens idealer, hvor gaderne ligger vinkelret på hinanden. I København efterlader han mange smukke bygningsværker som Børsen, Holmens Kirke, Rosenborg slot, Regensen, Trinitatis Kirke med Rundetårn, der skal tjene som observatorium, Nyboder, Proviantgården og Tøjhuset. Desuden ombygger han Frederiksborg Slot ved Hillerød til et smukt renæssanceslot. Utvivlsomt den største bygherre, der har været i Norden.

Christian 4. dør den 28. februar 1648 på sit elskede Rosenborg og gravsættes i Roskilde Domkirke. Han efterfølges af sin søn Frederik 3

Christian 4.'s børn med dronning Anna Kathrine:

  • Frederik - 1599
  • Christian den udvalgte prins Christian 1603
  • Sofie 1605
  • Elisabeth16061606
  • Frederik 1609 (senere Frederik 3.)
  • Ulrik 1611
Christian 4.'s børn med Kirsten Madsdatter:
  • Ulrik Christian Gyldenløve

Christian 4.'s børn med Karen Andersdatter: Christian 4.'s børn med Kirsten Munk: Christian 4.'s børn med Vibeke Kruse:
Efterfulgte: {} Efterfulgtes af:
Frederik 2 Frederik 3

Kilder/henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 10. september 2004.

Nyere tid 2. Reformation (1500 til 1700)
Reformationen: Afladshandel | Bibeloversættelse | Billedforbud | Bondekrigen | Jean Calvin | Confessio Augustana | Cølibat | Luthers 95 teser | Martin Luther | Nådesbegreb | Den augsburgske religionsfred | Hans Tausen | Ulrich Zwingli
Trediveårskrigen: Den bøhmiske opstand | Christian 4 | Gustav Adolf | Den katolske liga | Den protestantiske union | Restitutionsediktet | Richelieu | Simplicius Simplicissimus | Tilly | Vinterkongen | Wallenstein | Den westfalske fred
Se også: Andre indgange til historien



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: