Danmarks Riges Grundlov

	Dette er et stoppested for Minibussens destination Danmark.
	Næste stop er {}.
	Forrige stop var Minibussernes holdeplads.

Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet i sin oprindelige form 5. juni 1849 af Frederik 7 Denne dato markerede dermed Danmarks overgang fra enevælde til konstitutionelt monarki.

D.G. Monrad, der var blevet minister i martsministeriet 1848, skrev det første udkast, baseret på en samling af samtidens forfatninger, og udformede en skitse på 80 paragraffer, der i sin opbygning og grundidé ligner den nuværende danske grundlov. Regeringsudkastet blev siden sprogligt revideret af bl.a. minister Orla Lehmann.

Hovedprincippet: »Regeringsformen er indskrænket-monarkisk« (§ 2) kopierede Monrad efter den norske grundlov af 1814. Men han fandt også inspiration i den belgiske forfatning fra 1830, og til afsnittet om frihedsrettighederne kiggede han også på den amerikanske forfatning af 1776 med dens Declaration of Human Rights.

Den er baseret på ideén om magtens tredeling i den udøvende magt, den lovgivende magt og den dømmende magt.

Regeringens udkast blev forelagt den grundlovgivende rigsforsamling. De 152 medlemmer interesserede sig mest for det rent politiske element: valgloven og sammensætningen af Rigsdagens to kamre, Folketing og Landsting, og den blev vedtaget i det stærke nationale sammenhold omkring 3-års krigen.

Siden er grundloven blevet revideret i 1866, 1915 og 1953. Grundloven blev sidst ændret i 1953 hvor man indførte kvindelig arvefølge, og nedlagde Landstinget.

Eksterne henvisninger

• Om Grundlovens historie
• Grundlovstekster fra 1849, 1866, 1915 og 1953 samt andre tekster og artikler
• Danmarks Riges Grundlov af 1953
• Danmarks Riges Grundlov af 1953

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.