DannevirkeDannevirke er et 14 km langt voldanlæg ved den tidligere danske grænse. De første voldanlæg skulle beskytte det strategiske sted, hvor Hærvejen passerer mosestrækningerne vest for Slien. Fra begyndelsen var det sakserne, man ville beskytte sig imod, senere blev det Frankerriget, så det tysk-romerske kejserrige eller mere konkret: de vendiske obodritter, der drog hærgende op gennem Jylland.Der findes mange sagn, om at det var dronning Thyra Danebod, gift med Gorm den Gamle, der byggede Dannevirke. Det omtales, at sjællænderne, fynboerne, lollikerne, falstringerne og nørrejyderne byggede den østlige del af volden - strækningen fra Haddeby Nor til Dannevirke sø - mens skåningerne byggede den vestlige strækning - fra Thyraborg til Hollingsted - hvor en del af volden endnu kaldes Skåningeredelen. Hvor meget sandhed der er i disse stadig populære sagn, er dog uvist, men det var normalt at opdele hæren efter den orindelse. Det sønderjyske mundheld om folk, der kommer sammen langvejs fra, at de kommer "frå Fyn å frå Skån", påståes at stamme fra den tid (kilde: Danevirke - Nordens største fortidsminde af Jørgen Kühl og Nis Hardt). Måske er de første dele anlagt i det 7. århundrede som en af de tidligste manifestationer af Danmark eller måske i første omgang Jylland som et samlet kongedømme. Anden fase bygges 737 Under Harald Blåtand (958-986) blev anlægget udbygget. Under valdemarerne i højmiddelalderen blev voldanlæggene suppleret med teglstensmure, og selv om de efterhånden mistede deres militærstrategiske betydning, beholdt anlæggene en stor, symbolværdi for det danske rige. I den dansk-tyske krig 1864 om hertugdømmerne Slesvig og Holsten blev Dannevirke genbrugt på grund af den store nationalromantiske symbolik, og fordi det var der hvor Jylland er smallest. Men man havde sparet på indkøb af nye kanonerer. Den tyske hær var dobbelt så stor og havde nye langtrækkende kanoner. Og da vinteren var kold, så kunne den tyske hær gå uden om den danske forsvarslinje, over moser, enge og fjorden. Det var derfor nødvendigt at trække sig tilbage til en kortere forsvarslinje, eller sejle hæren over til Fyn, hvis hæren ikke skulle blive omringet og helt nedkæmpet. Man fik ikke lov til at forlade Jylland, og glemte helt at hæren kunne have taget toget, derfor måtte hæren gå 100 km til fods i ilmarch til de ufærdige feltbefæstningsanlæg ved Dybbøl. Efter at man var kommet frem, fik man tre ugers tøvejr, hvilket vil sige, at man kunne havde holdt Dannevirke i længere tid, indtil at stillingen Dybbøl var blevet færdig.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |