David Hume

Hume var tilhænger af Empirismen, dvs. han mente at al sand erkendelse kom fra erfaringen. Ved at undersøge erkendelsen, nåede han dog frem til at en sådan ikke er mulig, dvs. hans projekt endte i skepticisme. Blandt andet er han kendt for at vise, at kausalitetsprincippet er ubrugeligt, da en nødvendig forbindelse mellem årsag og virkning aldrig kan bevises.

Hume er berømt for sit billardeksempel. Hvis vi støder en billardkugle hen mod en anden billardkugle, der ligger stille, så forventer vi, at den anden kugle vil bevæge sig, når den rammes af den første billardkugle. Vi har set det mange gange før og det er blevet en vane. Det vi erfarer er en kæde af begivenheder, der følger efter hinanden i tid, ikke en årsag imellem dem.

Hume fremstillede også det såkaldte induktionsproblemsproblem, som i nogen grad følger af den foregående diskussion af kausalitetsprincippet: Blot fordi en begivenhed er fulgt efter en anden et stort antal gange tidligere, kan man ikke antage, at dette også vil ske i fremtiden. Hvis denne tese er rigtig, giver det selvsagt naturvidenskaben store problemer. En lignende formulering ses i Poppers afkræftelsesprincip.

Et tredje centralt problem, formuleret af Hume, som diskuteres den dag i dag, er problemet om at slutte fra er til bør. Mange filosoffer prøver at udlede normative udsagn om hvad mennesket bør gøre, på baggrund af deskriptive udsagn om hvordan verden rent faktisk ser ud. Men der er ingen logisk forbindelse mellem normative og deskriptive udsagn, hvorfor Hume mener, at denne type slutninger er ugyldige. Den nutidige sprogfilosof John Searle har forsøgt at vise, at det faktisk er muligt at udlede normative konklusioner fra deskriptive præmisser, mens andre giver Hume ret i, at moralske bud aldrig vil kunne udledes af rent deskriptive udsagn.

Eksterne henvisninger

• The Hume Society

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.