Indrykningssystemet
Systemet opbygges sådan, at det først behandler det ældste barn, derefter dettes ældste barn, indtil denne linje ikke har flere børn. Så behandles næstældste barns linje, og så videre.
Hver generation rykkes et stykke til højre i forhold til forældregenerationen, mens søskende står i samme position. Generationerne betegnes med skiftevis bogstaver og tal, og man kan variere betegnelsen, fx A,B,C, næste generaltion 1,2,3, næste a,b,c og så videre.
Indrykningssystemet blev meget brugt i ældre slægtslitteratur.
Generationsvis opstilling
I den generationsvise opstilling behandles hver generation for sig. Først behandles første generation (forældrene), dernæst anden generation (børnene) og så videre.
Dette system benyttes ofte i nyere trykt slægtslitteratur.
Alle personer får et løbenummer, der benyttes til både at henvise fra forældre til børn og omvendt.
Tabellariske opstilling
I den tabellariske opstilling - der minder om den generationsvise opstilling - behandles børnene sammen med forældrene på en tavle. Når børnene selv får børn flyttes de til en ny tavle, hvor de starter som forældre.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
