Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Elementarpartikel

Fra den græske oldtid (antikken) havde man en ide om, at alt stof bestod af noget udeleligt, som på græsk kaldes atomos - heraf navnet atom. De blev da, i princippet, klassificeret som elementarpartikler (det gør de ikke mere).

Omkring år 1900 bestod universets atomer af de subatomare partikler; elektroner, protoner og neutroner. De blev da klassificeret som elementarpartikler. Det gør de ikke mere, da fysikerne op igennem 1900-tallet har opdaget flere hundrede forskellige subatomare partikler som ikke består af elektroner, protoner eller neutroner.

I dag har partikelfysikkens forskere prøvet at finde en bedre model for stof og den hedder Standardmodellen. I Standardmodellen består stof af 6 kvarker, 6 antikvarker, 6 leptoner, 6 antileptoner. Disse 24 partikler antages i dag at være stofs elementarpartikler.

Herudover eksisterer der også følgende kraftformidlende elementarpartikler: gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, Higgs. Gravitonen og Higgs partiklen er hypotetisk partikler, da de endnu ikke er eksperimentelt påvist.

Elementarpartikler kan klassificeres i:

  • Elementarpartikel
    • Fermioner, stofpartikler (Har spin 1/2, 3/2, 5/2,...).
      • baryoner (kan "føle" den stærke kernekraft).
        • Kvarker: up-kvark, down-kvark, charm-kvark, strange-kvark, top-kvark, bottom-kvark og deres antipartikler.
      • leptoner (kan ikke "føle" den stærke kernekraft).
        • elektron, myon, tauon, elektronneutrino, myonneutrino, tauonneutrino og deres antipartikler.
    • Bosoner, kraftpartikler (Kraftformidlere) (Har spin 0, 1, 2,...).
      • (gravitoner, fotoner, W-bosoner, Z-bosoner, gluoner, mesoner, Higgs-partikel)

Table of contents
1 Stofpartikeltabel
2 Kraftpartikeltabel
3 Se også
4 Eksterne henvisninger

Stofpartikeltabel

Udover tabellens, findes der også 12 antipartikler:
Familie partikel Masse·c2  el.lad/|e|  Baryontal  Vekselvirkning
1. Familie  Elektron (e) 511 keV -1 0 Gr, em, svage
Elektron-Neutrino (νe <2 eV 0 0 Gr, svage
Up-kvark (u) 4 MeV 2/3 1/3 Gr, em, svage, stærke 
Down-kvark (d) 7 MeV -1/3 1/3 Gr, em, svage, stærke
2. Familie Myon (μ) 0,1 GeV -1 0 Gr, em, svage 
Myon-Neutrino (νμ) <0,2 MeV 0 0 Gr, svage 
Charm-kvark (c) 1,5 GeV 2/3 1/3 Gr, em, svage, stærke 
Strange-kvark (s) 0,15 GeV -1/3 1/3 Gr, em, svage, stærke 
3. Familie Tau (τ) 1,8 GeV -1 0 Gr, em, svage 
Tau-Neutrino (μτ) <0,02 GeV  0 0 Gr, svage 
Top-kvark (t) 174,0 GeV 2/3 1/3 Gr, em, svage, stærke 
Bottom-kvark (b) 4,7 GeV -1/3 1/3 Gr, em, svage, stærke 

Kraftpartikeltabel

(I parentes: Formodede partikler, som endnu ikke er eksperimentielt påvist):
Partikel Masse·c2 Spin/(h/2π)  el.lad/|e|  formidlet vekselvirkning 
Foton 0 1 0 elektromagnetiske kraft
Z0 ca. 91 GeV 1 0 svage
W+ ca. 80 GeV 1 1
W- ca. 80 GeV 1 -1
Gluon 0 1 0 stærke (Farvekraft)
(Graviton)  0 2 0 Gravitation
(Higgs) mellem ca. 60 GeV og ca. 540GeV  0 0 -----

Se også

Universet udgøres af elementarpartikler og vakuum. Partiklerne er fordelt ujævnt og partiklerne og partikelklynger benævnes forskelligt afhængig af tæthed og mængde; klyngerne spænder lige fra subatomare partikler til sorte huller.
En mængde af partikelklynger i vakuum er:
Gas | Atmosfære | Solvind | Stjernevind | Kosmisk stråling | Asteroidebælte | Stjernehob, Stjernetåge | Solsystem | Galaksehob
Galakserelaterede artikler:
Aktiv galakse (Seyfert, Kvasar, Blazar) | Mælkevejen
Stjernerelaterede artikler incl. typerr og stadier:
Astronomi | Brun dværg | Hvid dværg | Stjerne | Rød kæmpe | Neutronstjerne (pulsar, magnetar) | Kvarkstjerne | Sort hul
Stjernebegivenheder:
Supernova | Hypernova
Mindre himmellegemer:
Gaskæmpe | Planet | Måne | Komet | Meteoroide (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplanet (asteroide, planetoide)
Rumfart, rumrejse:
Rumelevator | Rumfartøj (rumraket, rumfærge, rumskib) | Rumsonde | Rumstation | Astronaut | Kosmonaut
Andre emner:
Himmel | Himmellegeme | Satellit (Drabant) | Planetbane | Kosmologi | Big Bang | Big Crunch | Big Rip | Ormehul

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: