Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Elvis Presley

Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 - 16. august 1977), The King of Rock´n roll, blev født i et fattigt hjem i Tupelo, Mississippi. I 1948 flyttede han med sine forældre til Memphis, Tennessee.

Elvis blev musikalsk inspireret af tidens pop musik og country musik. Sine første musikalske erfaringer fik Elvis i den lokale kirke, hvor han både hørte og sang gospel. Som ung tjente han til dagen og vejen som lastbilchauffør.

I 1953 indspillede han - muligvis en fødselsgave til sin mor - My happiness og That´s when your heartaches begin i Sam Phillips' studie Sun Records. Sam Phillips havde længe været på udkig efter en hvid sanger, der lød som en sort, og med Elvis havde han fundet en sådan. I 1954 startede Elvis sin karriere ved Sun Records, og sidst i 1955 flyttede han til RCA Victor.

I 1956 bragede han igennem på den internationale scene med en helt ny lyd og stil, som kombinerede mange af de musikelementer, han havde mødt. Elvis nedbrød på mange måder de sociale og racemæssige barrierer i tiden og indvarslede en ny æra i amerikansk populærmusik. Hans sceneoptræden var dynamisk og præget af rullende hoftebevægelser af en hidtil uset seksuelt udfordrende karakter. Hans manager Tom Parker var med til at ændre hans repertoire til flere ballader og en mere pop orienteret stil, for eksempel Return to sender og It´s now or never.

Elvis medvirkede i 33 film - for eksempel Jailhouse Rock og Love Me Tender - og optrådte mange gange på TV og gav live koncerter på turne. Han solgte over 1 milliard plader, flere end nogen anden kunstner. I USA fik han guld-, platin- eller multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler. Op gennem 70´erne havde han stor succes blandt andet i Las Vegas.

Formentlig på grund af det store forventningspres udviklede Elvis desværre et stort forbrug af piller og andre stoffer - hans dødsårsag blev karakteriseret som "uregelmæssig hjertefunktion". Han døde i sit hjem, Graceland i Memphis den 16. august 1977. Elvis Presley var indbegrebet af den amerikanske drøm med både dens forside og bagside.


Kilder/henvisninger

  • Søren Sørensen
  • Engelsk wikipedia


Denne artikel var dagens artikel den 8. januar 2005.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: