Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Erik 2. Emune

Erik 2. Emune (Erik II), (frille)søn af Erik Ejegod, konge af Danmark fra 1134-1137 efter at have gjort det af med konkurrenterne Magnus og Harald Kesja.

Den 7. januar 1131 myrder Magnus Kong Niels' søn brutalt Knud Lavard den danske hertug over Slesvig og Holsten samt en del af Albingen i Haraldstedskoven ved Ringsted, efter at Knud Lavard havde holdt jul hos Kong Niels og Magnus. Mordet udløser stor vrede hos Knud Lavards familie, venner og tilhængere. Knud Lavard havde to halvbrødre Harald Kesja og Erik jarl af Lolland den senere Erik 2. Emune. De sætter sig i spidsen for et oprør mod Kong Niels. Over de næste tre år udkæmpes hver sommer drabelige slag først ved Ribe, så ved Hals i Nørrejylland og endelig i 1133 i Værebro på Sjælland. Kong Niels og Magnus vinder hver gang, og Erik må flygte til Norge. Sommeren efter går han i forbund med ærkebiskop Asser i Lund og den tyske Kejser Lothar, der sender en moderne rytterhær på 300 mand til Skåne. 2. pinsedag 1134 står så den tidlige middelalders største slag ved Fodevig. (Saxo har en meget dramatisk beskrivelse af slaget).

Efter den blodige danske borgerkrig som kulminerede i slaget ved Fodevig (Fotevik) i det sydvestlige Skåne i 1134, blev sejrherren Erik Emune hyldet som konge på Sankt Libers høj ved Lund. Han tog Lund som sæde og gjorde byen til Danmarks hovedstad (det er for øvrigt herfra, vi har betegnelsen "Metropolis Daniæ").

Erik arbejder på at få sin dræbte halvbroder Knud Lavard helgenkåret for at befæste slægtens krav på tronen. Knud Lavards familie og tilhængere ønskede at han skulle begraves i Roskilde med pomp og pragt, men Erik Emune, der alligevel frygtede for, at Knuds popularitet skulle blive for stor, gennemtvinger, at Knud gravlægges i Ringsted kirke. I nærheden grundlægger Erik et kloster, der skulle sørge for at dokumentere (fremskaffe?) de ønskede mirakler ved Knuds grav. Der er store forventninger til den nye konge. På Sjælland påbegynder man at nedskrive de lovee, der skal blive til ”Den sjællandske lov”. Erik søger også at forsone de tidligere fjender.

I 1136 tager Erik Emune på korstog til ArkonaRügen - paven opfordrer jo på den tid de kristne fyrster i Europa til at kæmpe mod de vantro, så hvorfor ikke tage fat på de hedninge, der bor lige i nærheden. Soldater har kors i skjoldene og på deres skjorter. Den ny roskildebisp Eskild holder afskedsgudstjeneste. Erik Emune lader soldaterne grave en kanal tværs over den smalle tange, der forbinder Arkona med Rügen og efterfølgende en skakt ind i kridtklippen under borgen, så fæstningens ene brønd bliver drænet for vand. Og til sidst må Arkona overgive sig på grund af mangel på vand. Beboerne, villigt lader sig døbe, får alle en fin, ny dåbsskjorte.

Men hjemme i Danmark går det mindre godt for Erik Emune, og han får flere og flere fjender. På Sjælland gør biskop Eskild og stormanden Peder Bodilsøn oprør imod ham, og snart ulmer oprøret overalt, og Erik må afstå fra at tage til Arkona den følgende sommer. Efter tre år på tronen er det forbi. Den 18. september 1137 dræbes Erik Emune under et tingmøde på Urnehoved ved Ribe af herremanden Sorteplov. Erik får tilnavnet Emune, der vistnok betyder "den evigt huskede".

Efterfulgte: {} Efterfulgtes af:
{} {}

Kilder/henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: