Fastelavn

Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og Askeonsdag på hvilken man fik syndsforladelse ved at blive overdrysset med aske inden man trådte ind i kirken. Denne dag markerer samtidig den reelle begyndelse for fasten.

Fastelavns-fester

Til fastelavn holdt man folkefester som man ikke måtte holde i fastetiden. I fastetiden måtte man fx ikke spise kød - hvilket også ordet karneval hentyder til, det stammer fra latin Carno val, der betyder 'kød farvel'.

Tidligere tiders folkefester, fastelavnsfester, kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås, og slog katten af tønden.

Den symbolske 'pisken med ris' tilskriver man mindet om Frelseren selv, der blev pisket. Fra gammel tid mente man, at den som slår, bringer lykke.

Under Reformationen forsøgte man i 1536 - uden held - at afskaffe fastelavnsfesten.

Slå katten af tønden

Det har været en udbredt overtro, at en by kunne slippe for pest, hvis en kat blev slået ihjel. Derfor har man, siden middelalderen, ombragt katte i hele Europa.

Man mener, at det netop var en kat det gik ud over i tønden, fordi den var månens, listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider.

Franskmændene smed de levende katte ind i Sankt Hans-bålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn.

I Danmark stoppede man kattene i en tønde, og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste.

Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen.

Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830-erne fik standset denne skik med katten i tønden.

Henvisninger

• Lundskovs netsted om fastelavn

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.