Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Feudalisme

Feudalism (af senlatin feudum, lånt fra en germansk rod *fehu-, med en betydning i retning af "kreaturer, dyr", jf. dansk "fæ" om husdyr), dvs. et stykke land, som feodati = "vasaller" har brugsretten til under bestemte vilkår. Ordet kom i brug i løbet af Middelalderen, men feudalisme som beskrivelse af en samfundsorden blev først skabt i det 17. århundrede. I dansk, historisk litteratur kaldes feudalisme ofte for lensvæsen.

I bund og grund er der tre elementer, som er typiske for feudalismen: lensherre, vasal og len. Feudalismen kan kun forstås ved at se på disse tre begreber i sammenhæng. En lensherre var en adelig, som ejede land. En vassal fik tildelt et stykke af lensherrens land som len. Som modydelse skulle vasallen gøre krigstjeneste for lensherren. De gensidige pligter og rettigheder mellem lensherre og vasaller danner grundlaget for feudalismen. Man kender vasalaftaler, der svarer til dem, der er kendt fra Højmiddelalderen, allerede fra frankerriget. Det udviklede sig fra en sammensmeltning af romersk administration og germansk hirdvæsen.

Table of contents
1 Baggrund
2 Lensherrer, vasaller og len
3 Feudalismen som samfundsorden
4 Feudalismens svagheder
5 Eksempler på feudalisme
6 Litteratur
7 Eksterne links
8 Se også

Baggrund

Da den romerske statsmagt brød sammen i årene omkring 400, efterlod den et magttomrum. Dels manglede der en udøvende magt til at varetage den indre orden, og dels manglede der en militærmagt til at tage sig af forsvaret mod ydre fjender. Sådan en tilstand skaber urolige og utrygge tilstande for befolkningen. I den situation søger man beskyttelse hos lokale magthavere: krigsherrer, mafiabosser, efterladte hærenheder, eller hvad de nu kan være, og netop det gjorde sig gældende i Vesteuropa i den tidlige Middelalder. Skatteopkrævning, infrastruktur, pengesystem og retssystem var brudt sammen, og alle kæmpede for at klare dagen og vejen på lokalt plan.

Lensherrer, vasaller og len

Feudalismen var en løsning på dette problem, og løsningen bestod i, at man opbyggede magtstrukturen lagvis. Det springende punkt var evnen til at gøre krigstjeneste. Kunne man stille med våben og udrustning, blev man fritaget for at betale skat. De færreste bønder kunne gøre krigstjeneste, så de måtte betale den lokale herremand tiende mod til gengæld at stå under hans beskyttelse og retshåndhævelse. Herremanden kunne derimod stille med sin egen lille hærenhed, og skulle derfor ikke betale skat til sin lensherre. Mod at stille tropper til rådighed og sværge lensherren troskab, fik herremanden et stykke jord som len. Med det fulgte bønder, som kunne dyrke jorden og skabe et overskud til herremanden. Desuden fulgte pligten til retshåndhævelse og administration af lensherrens befalinger. På sin side måtte lensherren (greve eller hertug) sværge fyrsten troskab og forpligte sig til at stille med sine egne og de undergivne herremænds hærstyrker, når det blev krævet. Belønningen var at modtage grevskabet eller hertugdømmet som len fra fyrsten. Med det fulgte løftet om, at fyrsten ville beskytte lensmandens landområde med alle landets hærstyrker, og desuden retten til at kræve skat fra de undergivne og retten til at forvalte lenet.

På den måde løste man flere problemer samtidig:

  1. Skatteopkrævningen skete lokalt og under lokal kontrol
  2. Alle områder af landet kunne forsvares ved hjælp at lensherrernes hærstyrker
  3. Lensområderne kunne forvaltes gennem lensherrerne
  4. Retshåndhævelsen kunne - for de fleste sagers vedkommende - ske lokalt
Før lensherren kunne tildele nogen et len, måtte den undergivne først blive lensherrens vasal. Det foregik ved en formel og symbolsk ceremoni, som bestod af to elementer: vasallens underkastelse under lensherren og vasallens troskabsed. Når ceremonien var gennemført, stod lensherre og vasal i et forhold med gensidige forpligtelser.

Fyrstens vigtigste pligt var at skænke vasallen et len med tilhørende indtægter. Dette var lensherrens vigtigste grund til at indgå i lensforholdet, men han havde også andre pligter overfor vasallen. En af dem var pligten til at vedligeholdet lenet, og desuden skulle lensherren forsvare lenet og vasallen mod ydre fjender.

Vasallen havde på sin side også forpligtelser overfor lensherren. Det vigtigste var at yde krigstjeneste, og det betød, at han måtte stille med den udrustning og de folk, som indtægterne fra lenet kunne skaffe. Krigstjenesten var hovedgrunden til, at lensherren i det hele taget indgik i lensforholdet, men vasallen skulle også være rådgiver for fyrsten i vigtige spørgsmål, som angik lensherrens lande.

Feudalismen havde lensforholdet som omdrejningspunkt. Det kom kun an på lensherrens rigdom, om lenet skulle være på størrelse med et enkelt landbrug, eller om det skulle bestå af langt store arealer. Lenets størrelse blev aftalt efter meget skiftende målestokke, og forholdet var ikke begrænset til den verdslige del af samfundet. Biskopper og abbeder kunne også optræde i rollen som lensherrer.

Feudalismen som samfundsorden

Feudalsystemet skabte rolige og velordnede forhold, men det åbnede også for en administrativ vilkårlighed, som tillod hensynsløse adelsmænd at udnytte og plage bønderne. Der var yderligere indbygget den svaghed i systemet, at fyrsten var afhængig af de tropper, som lensmændene kunne stille. Deres loyalitet svigtede ofte, og i flere tilfælde gjorde de sig helt uafhængige og fungerede reelt som statsmagt i deres len. I andre tilfælde lykkedes det fyrsten at fratage grever og hertuger deres len med henvisning til, at de ikke havde opfyldt krigspligten.

Kirkens folk (gejstligheden) havde deres eget rangsystem, som kun delvist var indføjet i det feudale hierarki. Bispedømmerne var ganske vist underlagt fyrsten, men i praksis gjorde bispernes loyalitet overfor Paven og kirkens egen retshåndhævelse dem til små stater i staten. Desuden stod byernes borgere helt uden for feudalsystemet. Det var skabt på et tidspunkt, da byerne var uden større betydning for statsmagten, og da borgerskabet senere fik øget økonomisk vægt, blev byerne underlagt fyrsterne direkte, dvs. uden om de lokale lensmænd.

Feudalismens svagheder

Feudalismen var begyndt som et kontraktligt forhold, hvor man byttede land mod militættjeneste. Med tiden ophørte lensherrernes muligheder for at tildele vasaller nyt land, og da de efterhånden også måtte se i øjnene, at lenene blev arvelige i vasallens familie, ophørte feudalismen med at være den bærende magtstruktur. Ved udgangen af det 13. århundrede var Europa inde i en udvikling, der førte væk fra landbrugsbaseret naturalieøkonomi. Med de gentagene pestudbrud fra 1347 og frem kom feudalismen under yderligere pres. På den ene side var der mangel på bønder og dermed på indtægter fra lenene og på den anden side efterspurgte adelen forbrugsgoder, som krævede betaling i penge. Vasallerne skulle tage sig af de fleste af de lokale, administrative og retlige problemer, og de kunne ikke forvente, at lensherren kom dem til hjælp, hver gang de havde brug for det. Omvendt var vasallerne uafhængige af hinanden og havde ingen interesse i at deltage i større fællesprojekter (krige f.eks.).

I længden opstod der strid om, hvor meget lensherrerne skyldte fyrsten, og den blev først løst, når han fik direkte magt over et større landområde, domænet, som kunne yde ham tropper og skatteindtægter uden om lensmændene. Ved slutningen af Middelalderen forsøgte fyrsterne at komme fri af afhængigheden af de lunefulde vasaller. I takt med stigningen i indtægterne fra byerne lejede fyrsterne deres egne hære og skabte med tiden stående hære som var helt uafhængige af adelen. Det feudale system ophørte med at eksistere, enten når fyrsten tiltog sig enevældig magt, eller når lensmændene i fællesskab med herremænd, borgere og gejstlighed fik gennemtvunget, at det var deres repræsentanter i parlamentet, der havde den lovgivende magt og retten til at udskrive skatter.

Eksempler på feudalisme

Hundredeårskrigen

En medvirkende årsag til
Hundredeårskrigen var, at den engelske konge var den franske konges vasal i en del områder af det vestlige Frankrig og samtidig gjorde krav på den franske trone.

Slesvig-Holsten

Mens hertugdømmet Holsten var et len under det tysk-romerske rige, så var hertugdømmet Slesvig et len under den danske krone. Den danske konge var som hertug af Holsten vasal under den tysk-romerske kejser, men samtidig også - som hertug af Slesvig - vasal under den danske konge (altså sig selv). Sådan et system var ikke usædvanligt i Middeladeren, og det gav først problemer, da den slesvig-holstenske hertug efterhånden fik vasaller, som havde len i begge hertugdømmer.
Det førte til, at vasallerne krævede og fik garanti for, at hertugdømmerne skulle forblive ewig un ungedeelt tosammende, og sådan blev de også regeret indtil en nationalliberal regering i København begyndte at arbejde for, at Slesvig skulle indlemmes i riget. De tysk-nationale i hertugdømmerne gjorde oprør, og det blev indledningen til den 1. slesvigske krig.

Litteratur

  • Clifford R. Backman: The Worlds of Medieval Europe, 2002, ISBN 0195121694
  • Frank Barlow: The Feudal Kingdom of England, 1042-1216 (5. udg.), 1999, ISBN 0582381177
  • Timothy Levi Biel: The Age of Feudalism (World History), 1994, ISBN 1560062320
  • Marc Bloch: Feudal Society, 1968, ISBN 0226059804
  • Hélène Débax: La féodalité languedocienne : XIe - XIIe siècles : serments, hommages et fiefs dans le Languedoc des Trencavel, 2003, ISBN 2-85816-651-X
  • Theodore Evergates: Feudal Society in Medieval France: Documents from the County of Champagne (Middle Ages), 1993, ISBN 0812214412
  • Hans Fink: Samfundsfilosofi, 2003, ISBN 8772889667
  • Jean-Pierre Poly, m.fl.: The Feudal Transformation, 900-1200 (Europe Past and Present Series), 1991, ISBN 0841911673
  • Carl Stephenson: Mediaeval Feudalism, 1956, ISBN 0801490138
  • Patricia Terry (udg.): Song of Roland, 2. udg., 1992, ISBN 0024198358
  • Max Weber: The Theory of Social and Economic Organization, 1997 (genoptryk), ISBN 0684836408

Eksterne links

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: