Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Flip-flop (digital elektronik)

Table of contents
1 Flip-flops kort fortalt
2 Forskellige typer flip-flops
3 Se også

Flip-flops kort fortalt

En flip-flop er en fællesbetegnelse for en række simple elektroniske kredsløb, opbygget af logiske gates, og som anvendes indenfor den digitale elektronik. Alle flip-flops har to ting til fælles:
  • Enhver flip-flop kan antage - og forblive stabilt i - én af to forskellige tilstande, svarende til de to digitale signaler "0" og "1". Den ene af to udgange afspejler hvilken tilstand flip-floppen for øjeblikket befinder sig i, og den anden leverer det komplementære ("modsatte") signal.
  • En eller flere indgange for styresignaler: Ved at tilføre flip-floppen bestemte digitale signaler gennem disse indgange, kan man få den til at skifte tilstand.
Egenskaben med de to stabile tilstande gør at flip-flops ofte bruges til som hukommelse til at opbevare binær information - såkaldt statisk hukommelse (Statisk RAM - 'Random Access Memory') består af et stort antal flip-flops, som hver især husker på én bit information.

Forskellige typer flip-flops

Forskellene mellem de forskellige slags flip-flops ligger i styreindgangen/-ene, og hvilke signaler der får flip-floppen til at skifte tilstand.

D-flip-flop

En D-flip-flop har en indgang kaldet "D" samt en indgang for et synkroniseringssignal (clock-impuls): I det øjeblik synkroniseringssignalet skifter enten fra "0" til "1" eller fra "1" til "0" (ikke ved skift begge veje), registreres signalet på D-indgangen: Er D-signalet "0", antager flip-floppen sin "0"-tilstand; er signalet "1", bringes flip-floppen tilsvarende i "1"-tilstanden. Begge dele uafhængigt af hvilken tilstand flip-floppen stod i før synkroniseringssignalet indløb.

J/K-flip-flop

Den såkaldte J/K-flip-flop har en indgang for synkroniseringssignaler samt to indgange for styresignaler, kaldet "J" og "K". Når styresignalet skifter skifter enten fra "0" til "1" eller fra "1" til "0" (ikke ved begge slags skift), gør den én af fire ting:
  • Hvis både J- og K-indgangen begge er "0", sker der ingenting - J/K-flip-floppen bibeholder sin hidtidige tilstand.
  • Hvis J er "0" og K er "1", skifter flip-floppen til "0"-tilstanden, uanset hvilken tilstand den var i før.
  • Hvis J er "1" og K er "0", skifter flip-floppen til "1", uanset tilstanden indtil skiftet.
  • Hvis både J og K er "1", skifter flip-floppen tilstand: Var den i "0"-tilstand, skifter den til "1"; var den oprindeligt i "1"-tilstanden, skifter den til "0".

Latch

En latch minder funktionelt lidt om D-flip-floppen, men i modsætning til denne vil udgangen på en latch (eller transparent latch) afspejle signalet på D-indgangen ikke blot i det øjeblik synkroniseringssignalet skifter, men i hele det tidsrum hvor synkroniseringssignalet er aktiv.

R/S-flip-flop

RS-flip-floppen har to indgange, kaldet henholdsvis "R" og "S" (fra de engelske ord "reset" og "set"): Når "S"-indgangen aktiveres, bringes flip-floppen over i "1"-tilstanden. Hvis flip-floppen i forvejen var i "1"-tilstanden, sker der ikke noget. Tilsvarende vil en aktivering af "R"-indgangen bringe flip-floppen i "0"-tilstanden, uanset hvilken tilstand den var i tidligere.

T-flip-flop

En T-flip-flop har en enkelt indgang, benævnt "T": Når signalet på denne indgang skifter enten fra "0" til "1" eller fra "1" til "0" (ikke ved begge slags skift), skifter flip-floppen tilstand: Var den i "0"-tilstand før det relevante skift indtraf på T-indgangen, skifter den til "1"; var den oprindeligt i "1"-tilstanden, skifter den til "0".

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: