Miljøforhold
Formaldehyd-baserede kunststoffer bruges i en række bygningsmaterialer, og disse materialer afgiver ganske langsomt formaldehyd til omgivelserne. Af den grund er der risiko for at stoffet opkoncentreres i indendørsmiljøet.
Tekniske anvendelser
Formaldehyd slår de fleste bakterier ihjel, så en opløsning af stoffet er almindeligt brugt som desinfektionsmiddel, eller til at konservere biologiske præparater.
Mere end halvdelen af den formaldehyd der produceres, bruges i fremstillingen af polymerer og andre kemikalier. Sammen med fenol, melamin eller urinstof danner formaldehyd kunststoffer der bruges i klæbestoffer i bl.a. krydsfiner. Stoffet indgår også i fremstillingen af maling og eksplosiver
Sundhed og sygdom
Ved koncentrationer over 0,1 ppm irriterer formaldehyd-dampe øjne og slimhinder, og man får rindende øjne, hovedpine, svien i svælget og åndedrætsbesvær.
Indtagelse af større doser, f.eks. ved at drikke opløsninger af formaldehyd, kan være dræbende, fordi kroppen nedbryder stoffet til myresyre hvorved blodet forsures.
Formaldehyd er i stand til at "låse" proteiner fast på DNA: Forsøgsdyr der gennem hele deres liv har inhaleret store doser formaldehyd, udvikler flere tilfælde af kræft i næse og svælg - et træk man har genfundet blandt arbejdere på spånpladefabrikker.
Dog er der undersøgelser der tyder på, at formaldehyd i de koncentrationer som bygningsmaterialer afgiver i vore huse, ikke har nogen kræftfremkaldende virkning.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
