Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Golfkrigen 2003

Den 20. marts 2003 indledte USA sammen med en 'koalition af villige lande' (heriblandt England, Polen, Danmark samt andre), en krig mod Irak under betegnelsen operation irakisk frihed. Krigen blev igangsat efter en 48 timers deadline sat af præsident George W. Bush den 18. marts 2003. Deadlinen krævede at Saddam Hussein og hans to sønner Uday og Qusay skulle forlade Irak.

Table of contents
1 Optakten til konflikten
2 Styrkerne
3 Lederne
4 USA's taktik
5 Iraks taktik
6 Krigens indledning
7 De politiske konsekvenser af krigen

Optakten til konflikten

Siden Golfkrigen i 1991 har der fra det internationale samfund været et pres på Saddam Husseins Irak. Landet har været ramt af sanktioner og FN har haft våbeninspektører i landet op til flere gange. På trods af, at et stort antal våbeninspektører undersøgte landets militære anlæg i månederne op til krigen, er der ikke fundet afgørende beviser for, at landet overtræder forbudet mod masseødelæggelsesvåben. Alligevel valgte USA og en mindre gruppe lande at indlede et angreb.

Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, hele Afrika samt en lang række andre lande udtalte sig skeptisk om det rimelige i at gennemføre en sådan aktion uden godkendelse i FN.

Styrkerne

Den irakiske hær menes at bestå af 375.000 mand, heraf udgør den republikanske garde 60.000. Den republikanske garde består af Hammurabi divisionen, Al-Nida divisionen og Medina divisionen. Landet har cirka 650.000 mand i reserve og paramilitære styrker på cirka 44.000.

Iraks luftvåben menes at bestå af cirka 100 angrebshelikoptere og 300 kampfly. Hovedparten af disse menes dog ikke at være funktionsdygtige.

De irakiske kampvogne består primært af russiske T-72 og landet menes at have 2.000 - 2.600 af disse. Herudover har landet cirka 400 pansrede mandskabsvogne.

Den irakiske flåde har 5-7 patruljebåde og minelæggere. Luftforsvaret i Irak menes at bestå af 850 missilaffyringsramper og 3.000 antiluftskyts kanoner.

De irakiske styrker står over for en koalition af styrker fra en række lande, hvor USA stiller med langt hovedparten.

235.000 mand har USA udstationeret i Golfen. Landet har 1.100 fly og 850 kampvogne til rådighed. Af krigsskibe er fem hangarskibe med støttefartøjer sejlet til golfområdet, yderligere et hangarskib holdes i reserve og er tæt på Golfen.

Storbritannien er den anden væsentlige del af koalitionen. De har 45.000 mand, 100 fly, 120 kampvogne og 17 flådefartøjer (et hangarskib med støttefartøjer) til rådighed.

Australien har stillet med 2.000 mand som dog ikke forventes at bruges offensivt.

Danmarks bidrag består af korvetten Olfert Fischer og ubåden Sælen.

Lederne

Koalitionen Irak

USA's taktik

USA's taktik lagde fra starten an på en hurtig sejr over Irak. Helst ved brug af en tofronts krig med landsætning af styrker både fra Kuwait og
Tyrkiet. Forhandlingerne med Tyrkiet førte dog ikke til noget resultat, og til sidst blev styrkerne der var tænkt til at åbne den nordlige front i Irak returneret til USA / Kuwait for senere indsættelse herfra. Den amerikanske taktik i starten af krigen gik i udpræget grad ud på, at undgå træfninger i de irakiske byer. Disse blev omgået og styrken gik med stor hastighed direkte mod Bagdad.

Iraks taktik

Stærkt underlegen i direkte militær konfrontation med de amerikanske styrker, placerede Saddam Hussein hovedparten af sin styrke i og omkring Bagdad og de øvrige irakiske byer i et forsøg på at gøre konflikten til en bykrig. Endelig blev taktikken lagt an på, at de irakiske styrker skulle foretage guerillaangreb på de amerikanske styrker, ofte forklædt som civile.

Krigens indledning

Torsdag 20. marts
Krigen blev indledt klokken 03.30 om natten den 20. marts, da der blev affyret cirka 40
tomahawk missiler mod mål i Baghdad. Målet for disse angreb menes at have været Saddam Hussein og hans nærmeste, idet USA via efterretninger skulle være informeret om hvor han befandt sig. Klokken 04:15 gik den amerikanske præsident George Bush på tv og erklærede over for nationen at krigen var påbegyndt.

Klokken cirka 10.40 sendte Irak en række al Fatah missiler mod de amerikanske styrker i Kuwait. De gjorde alene begrænset skade, da de fleste blev nedskudt af Patriotmissiler.

Senere på dagen omkring klokken 18.00 gik amerikanske og britiske styrker over grænsen ved Kuwait til Irak.

En time senere blev endnu et missilangreb indledt på Baghdad.

Angrebene blev foretaget af F-117a stealth fly fra baser i Qatar og Oman, støttet af FA-18 Superhornets og EA-6b Prowlers fra flåden.

Mandag 24. marts
Fire dage inde i konflikten var der fra koalitionens styrker fløjet omkring 6.000 missioner, og affyret omkring 1.500 krydsermissiler og et tilsvarende antal satellitstyrede bomber. Krigen var derfor i den indledende fase blevet udkæmpet i langt højere grad med præcisionsvåben end tidligere krigskonflikter. I Golfkrigen 1991, som varede 43 dage, blev der "kun" affyret 323 Tomahawk krydsermissiler i alt.

Torsdag 27. marts
Amerikanerne indsatte de første faldskærmstropper i Irak. 1.000 mand faldskærmstropper ankom til det bjergrige, kurdisk kontrollerede nordlige Irak.

Hermed blev den nordlige front i Irak åbnet. De første aktioner fra faldskærmstroppernes side var at indtage en flyveplads i Bashur-området, cirka 50 km nordøst for byen Irbil.

Lørdag 29. marts
Efter en række problemer for de amerikanske styrker med at sikre deres forsyningslinjer, stopper deres fremrykning mod Baghdad. Luftbombardementerne fortsættes dog med uformindsket styrke.

For første gang i konflikten lykkes det for irakerne at sende et missil med succes mod Kuwait city. Missilet lander tæt på Kuwaits udenrigsministerium og emirens palads. Alle de cirka 15 forrige forsøg blev enten skudt ned, eller ramte ørkenområder eller havet. Missilet menes at være affyret fra et område der tidligere var meldt ud som "sikret" af koalitionens styrker.

En irakisk selvmordsbombemand dræber fire soldater ved en militær kontrolpost ved byen Najaf, og den irakiske vicepræsident Taha Yassin Ramadan truer med flere af denne slags angreb.

Søndag 30. marts
Koalitionen optrapper bombeangrebene mod de irakiske styrker syd for Bagdad.

Engelske marinesoldater fanger en irakisk general og en anden højtstående officer syd for byen Basra i landsbyen Abu al-Qassib. I samme operation dræbes en oberst fra den republikanske garde.

Mandag 31. marts
Meddelelsen fra dagen før om en tilfangentagen irakisk general blev tilbagetrukket af de britiske styrker. Der var tale om en misforståelse. Der var alene tale om en højtstående officer og ingen general.

Tirsdag 1. april
Bombardementerne af den republikanske garde omkring Bagdad fortsatte med uformindsket styrke. Der meldtes endvidere om kampe ved byen Hinaiya, cirka 80 kilometer syd for Bagdad. Byen var vigtig for den amerikanske fremmarch mod Bagdad. Der kæmpedes også ved byerne Hilla og Nassiriya.

Basra var fortsat omringet af britiske styrker der fortsat ikke var gået ind i byen.

Ameerikanske soldater skød og dræbte mindst syv civile irakere, hvis bil undlod at standse ved en kontrolpost nær Najaf.

Torsdag 3. april
Den danske korvet Olfert Fischer ankom til den amerikanske flådes hovedbase i Bahrain i Den Persiske Golf.

I Bagdad flygtede stadig flere desertører og civile ud af byen. De amerikanske tropper stod nu cirka 10 kilometer fra Bagdads forstæder.

Ved byen Mosul i nordirak var både kurdiske og amerikanske styrker involveret i træfninger med irakiske soldater. De irakiske styrker var efterhånden alene i kontrol over selve byen.

Søndag 13. april
Amerikanskledede styrker fangede Saddam Husseins halvbror Watban, da han forsøgte at flygte over grænsen til Syrien. Watban Ibrahim Hasan havde tidligere posten som indenrigsminister i Irak. Watban var en af de nævnte på den 55 mands liste som USA tidligere offentliggjorde.

Tidligere på dagen var syv amerikanske krigsfanger fundet uskadte.

Mandag 14. april
Amerikanske styrker overtager kontrollen med Tikrit og har dermed besat alle væsentlige større byer i Irak.

Torsdag 25. april
Tariq Aziz overgav sig til de amerikanske styrker. Han var den 12 af de 55 mest eftersøgter personer på USA's liste over personer fra den tidligere irakiske ledelse.

Fredag 2. maj
George W. Bush erklærede i en tale klokken 3.00 dansk tid krigshandlingerne i Irak krigen for afsluttet. Krigen blev ikke erklæret for afsluttet, formentlig fordi dette politisk ville indebære, at samtlige krigsfanger ville skulle løslades, og en fortsat jagt på Saddam Hussein ikke ville være tilladt jævnfør krigens regler. Talen blev afholdt via en tv-transmitteret tale fra hangarskibet USS Abraham Lincoln ud for Californiens kyst.

De politiske konsekvenser af krigen

Den hurtige militære sejr styrkede de kredse i USA, som ønskede en langt hårdere kurs overfor de såkaldte slyngelstater.


Bemærk venligst at konflikten er i gang, og at samtlige oplysninger i denne artikel er præget af meget stor usikkerhed.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: