Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Gorilla

Gorilla

Eastern Lowland Gorilla
Videnskabelig klassifikation
Rige: Dyr (Animalia)
Række: Rygstrengsdyr (Chordata)
Klasse: Pattedyr (Mammalia)
Orden: Primater (Primates)
Familie: Menneskeaber (Hominidae)
Slægt: Gorilla
Arter
Gorilla gorilla
Gorilla beringei

Gorillaen er den største af primaterne. Den er planteæder og bebor skovene i det centrale Afrika.

Hannerne bliver mellem 1,65 m og 1,75 m høje og vejer mellem 140 kg og 165 kg. Hunnerne vejer omkring det halve af hannerne.

Hunnerne er drægtige i 8½ måned. Der går normalt 3-4 år mellem fødslerne. De spæde gorillaer bliver hos moderen i 3-4 år. Hunnen bliver kønsmoden i 10-12 års alderen, hannen i 11-13 års alderen. Gorillaer lever mellem 30 og 50 år.

Gorillaen er en truet art og har været mål for krybskytter i lang tid.

En gorillaflok ledes af en såkaldt silverback, en stærk han, normalt over 12 år gammel. Silverbacken leder typisk en flok på mellem 5-30 gorillaer og træffer beslutninger omkring sikkerhed, fødesteder o.lign.

Forskere bliver hele tiden bedre til at fastslå slægtsskabet mellem forskellige gorilla populationer bl.a. gennem genteknologi. Den nyeste forskning lister to anerkendte arter med fire underarter.

Gorilla gorilla, Vest-gorilla

  • Gorilla gorilla gorilla Vestlig lavlandsgorilla
  • Gorilla gorilla diehli Cross River gorilla

Gorilla beringei, Øst-gorilla
  • Gorilla beringei beringei, Bjerggorilla
  • Gorilla beringei graueri, Østlig lavlandsgorilla



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: