Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Grapefrugt (Citrus x paradisi)

Tilbage til: Biota, Grønne planter (Viridiplantae), Stængelplanter (Embryophytes), Karplanter (Tracheobionta), Frøplanter (Spermatophyta)., Dækfrøede (Magnoliophytina)., Tokimbladede (Magnoliopsida), Sæbetræ-ordenen (Sapindales), Rude-familien (Rutaceae) eller Citrus-slægten (Citrus).
Grapefrugt (Citrus x paradisi) har været kendt i Vestindien i over 200 år og er første gang beskrevet i 1814 i Puerto Rico som en tilfældig krydsning mellem appelsin og pomelofrugten.

I dag er Florida hjemsted for alle de kendte sorter, men grapefrugt dyrkes over det meste af kloden i tropiske og subtropiske egne. Grapefrugten kom til Europa i 1910.

Det store stedsegrønne træ bliver op til 5 meter højt men kan bære helt op til 700 kilogram frugter om året. Frugterne dannes i klaser lige som vindruer, og derfor er navnet grapefrugt opstået (Grape betyder vindrue på engelsk). En anden teori går ud på, at frugtens smag tidligere mindede om druens. Grapefrugtens smag er temmelig sur forårsaget af kinin i frugtsaften.

Frugterne er store, runde og lyst gule eller orange alt afhængig af sorten. Frugtkødet er normalt lysegult, men der findes også sorter med rødligt frugtkød. Disse har gerne en betydelig sødere og mindre skarp smag. Det er USA, der har inspireret os til brugen af grapefrugter, der anvendes som morgenmad, i frugtsalater og andre salater og som tilbehør til forskellige retter eller presset til juice.

Kilder/henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om

Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: