Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Hår

Hår (latin: Pili) dækker det meste af kroppenpen på de fleste pattedyr, pels er et kendetegn for denne gruppe dyr.

Hår er omdannede hornplader - skæl. Det består af lange naturlige polymerer hvoraf 90% af tørvægten er et protein, kaldet keratin. polymeren dannes som lange kæder af keratin, der holdes sammen med disulfidbindinger, der er meget stærke. vandindholdet i håret svinger, men menneskehår indeholder ca 10%. Hårets stivhed bestemmes af cystein-indholdet i keratinet.

Hår har mange forskellige funktioner. Pattedyrenes pels udnyttes som isolering mod både for koldt og for varmt vejr. De fleste pattedyr har to slags hår - dækhår og uldhår. Mennesker og aber har kun dækhår, mens de kunstigt fremavlde hvide får kun har uldhår, hvalerne er en undtagelse fra reglen. Deres kropsbehåring er forsvundet, da et liv i vand kræver en strømlinet krop. Hvalerne benytter istedet et tykt lag fedt under huden som isolering.

Pelsens dækhår er "overtøj", som får regnen til at løbe af og uldhårene er "undertøj" som holder på varmen. Isbjørnen har udviklet dette system til fuldkommenhed. Dens hvide dækhår virker som lyslederkabler, der leder solens varme stråler hele vejen ind til den sorte hud. Uldhårene under dækhårene sidder i et tykt lag og holder på varmen. Isbjørnens pels er så tæt, at den kan opholde sig i iskoldt vand i længere tid. Bjørnen svømmer da også gerne - i sjældne tilfælde op til 100km lange stræk! Isbjørnen betegnes derfor som et af havpattedyrene, en gruppe der ellers mest tæller hvaler og sæler.

Pattedyr udnytter hår på mange måder, så pelsen får flere funktioner end bare ly mod elementerne:

  • Følesans
  • Kamouflage
  • Kommunikation
  • Forsvar

Table of contents
1 Følesans
2 Kamouflage
3 Kommunikation
4 Forsvar
5 Andet hår
6 Eksterne henvisninger

Følesans

Mange pattedyr har udviklet specielle hår, der sidder forankret i et følecenter. Disse hår kalder vi knurhår. De hjælper dyr, der færdes om natten til at føle sig frem.

Kamouflage

Hår indeholder farvepigmenter, bl.a. melanin, der giver pelsen farver. Mange pattedyr har udviklet pletter og striber i pelsens farve, der ligner linjer og pletter i deres omgivelser, så dyret kamoufleres. Et eksempel kunne være tigerens striber, der i dyrets naturlige omgivelser - græsstepper eller skove skjuler den store kat forbløffende godt. Nogle dyr, der lever i egne, der dækkes af sne om vinteren har udviklet en evne til at skifte pelsens farve efter årstiden. De farvde hår fældes om vinteren og pelsen bliver dermed kridhvid, som omgivelserne. Om foråret får pelsen igen sin farve, når der gror nye farvde hår ud, så dyret stadig kan skjule sig. Eksempler på dyr, der kan skifte til kridhvid pels om vinteren kunne være polarræven eller sneharen.

Kommunikation

Afgrænsede områder i pelsen kan bruges til kommunikation mellem dyrene. Løvens hvide pletter på bagsiden af ørerne understreger bevægelsen når den lægger ørerne tilbage og dermed kommunikerer aggressivitet. Hanløvens manke bruges af hunnerne til at afgøre hvilken han, der er den bedste mage. Jo større, tykkere og sortere manken er des stærkere han. Rådyrets hvide plet i bagdelen - kaldet spejlet - ses tydeligt når dyret flygter, dermed har resten af flokken let ved at følge trop.

Forsvar

Enkelte pattedyr har udviklet hårene videre til panser og våbenlignende strukturer, der kan afskrække eventuelle fjender. Pindsvinets pigge er således omdannede hår. Næsehornets horn består af sammenvoksede hår og bæltedyrets panser er også udviklet af hår.

Andet hår

Det er dog ikke kun pattedyrene, der har udviklet hår. Fuglenes fjer er udviklet fra kybdyrskel lige som hårene. Nogle fugle har sågar udviklet hår fra fjer, f.eks. kiwienen, der bruger de lange knurhår ved roden af næbbet til at føle sig frem, når den jagter føde i jordbunden. Insekter har hår, det ses f.eks. tydeligt på humlebiens krop, der næsten ser ud som om den er besat med pels. Selv planter har udviklet hår, der i nogle tilfælde er udviklet videre til torne.

Læs videre om Menneskehår

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: