Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Heraldik

Heraldik er læren om brugen af våbenmærker og våbenskjolde.

Table of contents
1 Historie
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Historie

Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres skjolde og hjelme med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og romerrigets regimentsmærker på både fane og skjold i det 4. århundrede. Figurer og symboler som de nævnte, kunne være praktiske som skelnemærker i kamp, og kunne måske som en slags amuletter give bæreren held og styrke.

Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af 1100- til 1200-tallet med fremvæksten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig var den vigtigste drivkraft med lande som England, Italien og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter. Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede dels deres egne traditioner, som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder. Danmark og det øvrige Skandinavien tilhører den tysk(-nordiske) heraldiske tradition, der sees som den mest enkle og oprindelige.

I forbindelse med ridderturneringernes blomstring (1200-tallet) begyndte især franske herolder at systematisere våbenskjoldenes udformning og fastsætte regler for deres brug. F.eks. kunne kun adelige få et våbenskjold i Frankrig. Dette mindskede også forvirringen over at flere personer kunne havde samme våbenskjold, hvilket er en ulempe både i turneringer men også i slag.

England fulgte med og kopierede fagtermerne men brugte dem på anderledes vis, her var det også muligt for byer og det bedre borgerskab at få et våbenskjold. De engelske regler udviklede sig løbende og er i dag ganske omfattende. Der tillægges nu forskellige værdier til diverse farver såsom troskab, mod og visdom m.m. , men det er tvivlsomt at dette gjorde sig gældende for heraldrikken før sen-middelalderen/tidlig renæssance.

I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle frit for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. De danske konger fastlagde heller ingen regler, men udstedte i stedet et patentbrev til de ansøgere han fandt værdige.

Til heraldikken hører ikke kun våbenskjoldet men også hjelmen, som i tidlig middelalder kunne være et mindre kunstværk i sig selv, som oftest skabt af kogt læder med tilbehør af fjer, silke m.v.

Se også

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: