Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Herluf TrolleHerluf Trolle (ca. 1516 til 1565). Den danske søhelt blev født på Lillø Slot i Skåne, som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. februar, fødeåret er ukendt (men det er beregnet til 1516). Som 19-årig blev han sendt til København for at studere på Vor Frue, for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skattemester Mogens Gøye. Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. Både Trolle og hans kone var velkendte for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandt andet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.Med hjælp fra to andre danske skibe, angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have, men kampen blev indstillet da natten faldt på. Klokken seks følgende dag, angreb de igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske og svenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna, angreb Trolle den svenske flåde den 14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte svenske admiral Klas Horn; de blev på søen til 13 oktober. Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for den frie mands børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en ny flåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid, og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. juni mødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår og skulder, men nægtede at lade sig tilse af skiblægen før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter han var sat i havn. Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole, hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt. Herluf Trolle spurgte: Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods? [... det er fordi vi, når konge og rige har det behov, skulle] rigens fjender afværge, beskytte og beskærme med magt og al vor formue vor fæderne rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |