Tankeeksperimentet
Man skal forestille sig, at man ikke har nogen krop, men at ens hjerne er tilsluttet en computer og ligger i en særlig væske i et kar. Årsagen til alle ens oplevelser er således ikke at de afspejler noget virkeligt, men at en »gal videnskabsmand« manipulerer enten apparaturet eller programmeringen af den simulation, der i så fald styrer vores/min sansning.
Dette scenario er måske ikke særligt sandsynligt, men pointen skulle være at muligheden, for at det faktisk er tilfældet, aldrig fuldstændigt skulle kunne udelukkes.
Selvom (så vidt vides) ingen filosoffer påstår at scenariet skulle have noget på sig, så viser dette noget om menneskets epistemiskee situation og er derfor et godt udgangspunkt diskussion.
Et argument imod dette tankeeksperiment er, at jeg diskuterer argumentet med andre, som jeg så faktisk ikke ved er virkelige personer eller bare simuleringer. Imidlertid er sproget jeg argumenterer i, noget fælles, som jeg bruger og har lært af bruge sammen med og i samspil med andre. På denne måde betvivles det, om problemstillingen overhovedet kan rejses, eller om der i virkeligheden er tale om et pseudoproblem uden mening.
I populærkulturen
En dramatisering af dette tankeeksperiment kan findes i filmtrilogien The Matrix (I-III). Forskellen er dog, at her præserveres hele kroppe, således at hovedpersonen Nero faktisk er i stand til at slippe væk fra sit kar.
I litteraturen
Det er bemærkelsesværdigt, at den danske forfatter Johannes V. Jensen i sin bog Kongens Fald beskriver den gale videnskabsmand (eller snarere alkymist) Zacharias, som har "opdyrket" et alter ego, kaldet Carolus, ved at fjerne hovedskallen, så han i alt væsentligt er et hoved uden krop, opfostret i en glasklokke.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
