Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Holger Rosenkrantz

Holger Rosenkrantz der blev født 1574 på Kalø Slot, tilhørte en af Danmarks fornemste adelsslægter. Han fik som tidens andre adelssønner en lang uddannelse; blandt andet med et langt ophold i Wittenberg i Tyskland. Her vakte han opsigt på grund af sin evner blandt andet indenfor retorik, sprog og teologi. Navnlig teologien blev hans store interesse. 1595 vendte han hjem til Danmark og tilbragte et år hjemme hos forældrene. Måske ikke mindst for at lære noget om godsdrift etc. 1596 døde faderen rigsråd Jørgen Rosenkrantz og Holger arvede godserne Rosenholm og Skaføgård. Faderen havde ligesom sine forfædre været medlem af landets regering, rigsrådet. Det var nu naturligt at også Holger gjorde tjeneste ved hoffet. Men efter et par år vælger han at trække sig tilbage til sine godser og dyrke det lærde liv. Han blev i 1598 gift med Sophie Brahe (1578 - 1646) og de fik 13 børn, hvoraf de 8 voksede op.

På Rosenholm

På Rosenholm oprettede han en skole, hvor han ikke alene underviste sine egne børn, men også modtog adskillige unge adelsmænd til opdragelse, ligesom han opmuntrede flere vordende præster under deres studier. I løbet af omkring 16 år havde Holger 75 elever i sit lille akademi, som en man i senere tider morede sig med at udnævne til "Det første jyske universitet". I året 1616 døde 5 medlemmer af rigsrådet. Som den sjette generation af Rosenkrantz-slægten i træk blev Holger Rosenkrantz medlem af rigsrådet. Han blev desuden lensmand i Odense. Familien måtte flytte fra Rosenholm og skolen der blev lukket.

Som embedsmand var Holger Rosenkrantz uden tvivl dygtig, men hans hjerte lå et andet sted. Og i 1627 tog han en meget drastisk konsekvens; han meldte sig ud rigsrådet. Det var uhørt. En plads i rigsrådet var for livstid og Christian 4.s vrede over udmeldelsen varede til Holgers død. Men teologien kirken og skolen blev mere og mere hans eneste interesse, så han opgav sit len og trak sig tilbage til sin gård Rosenholm hvor han gik fuldstændig op i sine studier og i kristen livsførelse. Han var velbevandret i de gamle sprog, hebraisk, græsk og latin og i alt hvad der hørte til teologien, og korresponderede med teologer i hele Europa, der ofte rådførte sig med den "Lærde Holger. Herefter arbejdede Holger Rosenkrantz' på en række teologiske skrifter. Desværre blev mange af dem forbudt trykte af censuren i København. Her spillede den kongelige vrede nok ind. Men Holger Rosenkrantz synspunkter blev i den strenge lutherske ortodoksi betragtet som nærmest kætterske.

Holger Rosenkrantz oprettede et kirke-bibliotek i Hornslet, udlagde bøndergårde både til sognekaldene, som erstatning for sin tiendefrihed, og til at ansætte en fast almueskolelærer; endelig stiftede han et hospital i Hornslet.

Holger Rosenkrantz døde i København 28. oktober 1642


Kilder/henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: