Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Infrarød stråling

Infrarød (IR) stråling er elektromagnetisk stråling med en bølgelængde længere end synligt lys, men kortere end mikrobølgestråling. Navnet infrarød betyder "under rød" (fra latin infra, "under"), rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Infrarød stråling spænder over 3 dekaders bølgelængder og er mellem ca. 700 nm og 1 mm.

Der er 3 grundlæggende elektromagnetiske strålingsegenskabersegenskaber (som inkluderer infrarød stråling): lysstyrke (amplitude), frekvens (eller bølgelængde - i vakuum - medmindre andet er nævnt) og polarisation.

Table of contents
1 Forskellige infrarøde intervaller
2 Se også
3 Eksterne henvisninger

Forskellige infrarøde intervaller

IR bliver ofte underinddelt i:
  • nær infrarød NIR, IR-A DIN, 0,7–1,4 µm i bølgelængde, defineret ved vanddamps absorption og almindeligt anvendt i optiske fibre til telekommunikation fordi de optiske fibres SiO2 lysleder her har særlig lave tab.
  • kortbølget IR SWIR, IR-B DIN, 1,4–3 µm Vanddamps absorption stiger væsentigt ved 1450 nm
  • mellembølget IR MWIR, IR-C DIN, også eng. intermediate-IR (IIR), 3–8 µm
  • langbølget IR, termisk-IR LWIR, IR-C DIN, 8–15 µm)
  • far infrarød FIR, 15–1000 µm
Men disse termer er ikke præcise og bliver anvendt forskelligt i forskellige undersøgelser f.eks.:
  • NIR (0,7–5 µm)
  • MIR, termisk-IR (5–30 µm)
  • FIR (30–1000 µm).

Jordens overflade absorberer stråling fra solen (primært synligt lys og nær infrarød stråling) og genudsender det meste af energien som termisk infrarød stråling tilbage til atmosfærenn. Nogle af atmosfærens gasser - specielt vanddamp - absorberer den termisk infrarøde stråling og genudsender den i alle retninger inklusiv tilbage til jordens overflade. Dette, drivhuseffekten, holder atmosfæren og overfladen meget varmere, end hvis de infrarøde gasabsorbere ikke var der.

Selvom om mennesker ikke kan se IR, kan vores huds varmefølsomme receptorer mærke den del af den kortbølgede-IR stråling, som i huden omdannes til langbølget-IR (varme).

Isbjørnen er et af de varmblodede dyr som er bedst isoleret mht. varmestråling. Isbjørne er formidabelt isolerede; ved over 10°C bliver de for varme, og deres varmeisolation er så god at de næsten ikke kan ses med et termisk infrarødt kamera. Kun deres fodsåler udsender detekterbar varme.

Se også

Elektromagnetiske bølger udgøres af kvantemekaniske fotoner, der primært bliver karakteriseret efter deres frekvens og evt. deres bølgelængde i vakuum. Her er referencer til de forskellige artikler, som omhandler de forskellige frekvensintervaller:
Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
ELF | VF | VLF | LF | MF | HF | VHF | UHF | SHF | EHF | IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synligt lys | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Primært radiobølger (frekvensbånd) - en del af det elektromagnetiske spektrum:
ELF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solcelle | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: