Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

J.M. Barrie

Sir James Matthew Barrie (født 9. maj 1860 i Kirremuir, Forfarshire, Skotland - død 19. juni 1937 i London) var en skotsk forfatter og journalist.

Table of contents
1 Historierne om Peter Pan
2 Kilder

Historierne om Peter Pan

Sir J. M. Barrie skrev en lang række romaner og teaterstykker, men er bedst kendt for at have opfundet eventyrskikkelsen Peter Pan, drengen der ikke ville blive voksen. Barrie led selv af en sjælden kirtelsygdom, der gjorde, at han aldrig kom i puberteten.

I 1910 adopterede Barrie de fem forældreløse brødre George, John (kaldet Jack), Peter, Michael og Nico Llewelyn Davies. Det var Michael Davies, der inspirerede Barrie til eventyret om Peter Pan, og han så kaptajn Klo som sit eget alter ego, hvorfor kaptajnen hedder James til fornavn ligesom Barrie selv.

Barrie skev i alt fem værker om Peter Pan:

  • 1902 - The Little White Bird, roman
  • 1904 - Peter Pan, skuespil
  • 1906 - Peter Pan in Kensington Gardens, billedbog
  • 1911 - Peter and Wendy, børnebog
  • 1920 - Scenario for a Proposed Film of Peter Pan, drejebog

Film om Peter Pan

I dag er Peter Pan bedst kendt på grund af film som Walt Disneys klassiske tegnefilm Peter Pan fra
1953, Steven Spielbergs spillefilm Hook fra 1991 med Robin Williams, Dustin Hoffmann, Bob Hoskins og Julia Roberts i rollerne som henholdsvis Peter Pan, kaptajn Klo, bådsmand Smisk og alfen Klokkeblomst, og senest den australske 2004-filmatisering Peter Pan af P. J. Hogan. Ingen af filmene er dog tro mod deres litterære forlæg, idet de fremstiller Peter Pan som en ungdommelig helt. I Sir Barries univers var Peter Pan derimod en hjerteløs dreng, et symbol på døden, og Barrie betingede sig, at Peter Pans rolle altid skulle spilles af en kvinde, idet han ikke ønskede, at Pan besad en maskulin seksualitet.

Barrie opfandt i øvrigt i forbindelse med Peter Pan pigenavnet "Wendy", der var et ordspil på ordet friend (friend = friendy = wendy).

Kilder

Den britiske forfatter og filminstruktør Andrew Birkin skrev i 1979 den meget grundige og gennemillustrerede biografi Sir J. M. Barrie and the lost boys, ISBN 0-09-467070-6. Biografien var baseret på hans eget manuskript til tv-trilogien The Lost Boys, som blev sendt på BBC i 1978. På dansk udkom i 1999 forfatteren Lise Lyng Falkenbergs konferens-afhandling Drengen der ikke ville blive stor - og som blev det. Historien om Sir J. M. Barries Peter Pan, ISBN 87-90733-27-4.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: