Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jacques Tati

Jacques Tati (9. oktober 1908 - 5. november 1982) var en fransk filmskaber. Han blev født som Jacques Tatischeff i Le Pecq (Yvelines), Frankrig og døde i Paris.

I slutningen af 1930'erne indspillede han med en vis succes nogle af sine tidlige sportskunster, som han havde optrådt med som mimeartist. Disse film startede hans filmkarriere.

Hans første spillefilm, Jour de Fête, handler om et landsbypostbud, som efter at være blevet påvirket af en film han har set i et tivoli, gør alt for at forbedre sin postomdeling.

Tati spiller hovedrollen i alle sine film, og fra hans anden spillefilm (Les vacances de Monsieur Hulot) og frem er denne rolle altid den kejtede og socialt kluntede Monsieur Hulot. Tatis manuskript til Les vacances de Monsieur Hulot blev Oscar-nomineret i 1954 og Mon Oncle fik i 1958 en Oscar for bedste udenlandske film.

Hans næste projekt, Playtime, som det tog ham ni år at færdiggøre, var hans største satsning og dyreste film (han fik opført en moderne by, kaldet Tativille, i fuld målestok i et filmstudie). Filmens kommercielle fiasko fik ham til at indspille sine to sidste film med meget beskedne budgetter.

Et sidste manuskript, Confusion, med fjernsyn som tema er endnu ikke blevet indspillet.

Udvalgte film



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: