Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Japan
Japan (Nippon eller Nihon: 日 (sol) 本 (ophav), bogstavelig «solens ophav») er et land i øst-Asien. Det består af en øbue i Stillehavet, øst for den Koreanske halvø. Navnet bliver ofte oversat som "Den opgående sols land", kommer fra Kina, og refererer til Japans østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Før Japan havde relationer med Kina, var det kendt som Yamato (大和). Wa (倭) var et navn tidlige Kina brugte for at referere til Japan i "de tre kongerigers periode". Japan består af en kæde af øer. De største af dem er, regnet fra syd til nord: Kyushu (九州), Shikoku (四国), Honshu (本州, den største ø) og Hokkaido (北海道). Den første folketælling i Japans historie foregik i 1920. Folketællingen viste den gang 56 millioner indbyggere. I 1999 var tallet 126.505.000. De japanske navne for Japan er Nippon og Nihon, hvoraf det første, Nippon, bliver brugt i de fleste officielle henseender, for eksempel på penge, frimærker og ved internationale sportsarrangementer. Nihon er det mere dagligdags navn for Japan. For eksempel kalder japanere sig Nihon-jin og sproget Nihongo, som ordret oversat betyder "Japan-mennesker" og "Japan-sprog". Det danske navn for Japan kom til vesten via tidlige handelsruter. Det tidlige kinesiske ord for Japan som blev skrevet ned af Marco Polo var Cipangu. Imidlertid er det kantonesiske navn for Japan, som ordet Japan antagelig kommer fra, Jatbun. I Malaysia blev det kantonesiske ord til Japan, og det antages at det blev bragt videre til Europa af Portugisiske handelsmænd i Malakka i det 16. århundrede. Det blev først set på engelsk i 1577, stavet Giapan. Shinto og buddhisme er de to største religioner i Japan. Klædedragten kimono har sit udspring i Japan.
Parlamentet er delt i et repræsentantenes hus (Shugi-in), som har 480 pladser valgt ved afstemning hvert 4. år, og et råd (Sangi-in) med 247 pladser, hvis folkevalgte medlemmer sidder i 6 år. I hvert hus bliver medlemmerne valgt enten direkte eller proportionelt efter parti. Den udøvende magt er ansvarlig overfor parlamentet, og den består af kabinettet (regeringen) og ministrene, som alle skal være civile. Statsministeren skal være medlem af parlamentet og bliver udnævnt af sine kolleger. Statsministeren har magt til at opnævne og fjerne ministre, og et flertal af disse skal være medlemmer af parlamentet. Der er almindelig stemmeret for voksne med hemmelige valg til alle folkevalgte embeder.
Med slutningen af den sidste istid og den generelle opvarming af klimaet opstod Jōmon;-kulturen ca. 11 000 f.Kr., karakteriseret af en mesolitisk til neolitisk halvbofast jæger-samler-kultur og tilvirkningen af den tidligste kendte keramik i verden. Man mener, at Jōmon;-befolkningen var forfædrene til proto-japanerne og dagens Ainu. Starten af Yayoi-perioden ca. 300 f.Kr. markede indførelsen af nye teknologier som risdyrking fra det asiatiske kontinent og en temmelig massiv indvandring fra forskellige dele af Asien som Korea og Kina, specielt fra områder nær Beijing og Shanghai, men også fra syd ad søvejen. Imidlertid har flere nye undersøgelser påpeget at Yayoi-perioden varede 500 til 600 år længere, end man tidligere troede, således at hypotesen om en massiv indvandring er unødvendig som forklaring på befolkningsforøgelsen. Ifølge traditionel, japansk mytologi blev Japan grundlagt i det 7. århundrede e.Kr. af forfaderen og kejseren Jinmu. I løbet af det 5. og 6. århundede blev det kinesiske skriftsprog og Buddhismen introduceret sammen med andre dele af den kinesiske kultur, først via den koreanske halvø og senere direkte fra Kina. Kejserne var overhoveder af navn, men den faktiske magt lå som regel hos mægtige adelsmænd ved hoffet, regenter, eller shōguner; (militære guvernører). Japans ældre politiske struktur betød, at så snart kampe mellem rivalerne var over, flyttede den sejrende shōgun til hovedstaden Heian (hvis fulde navn, Heian-kyōto, betyder fredens hovedstad og senere blev forkortet ned til endelsen Kyōto;) for at styre på kejserens nåde. Imidlertid blev general Minamoto no Yoritomo i 1185 den første, der brød denne traditon, da han nægtede at flytte og sad ved magten i Kamakura i Kanagawadistriktet, lige syd for dagens Yokohama. Selv om dette Kamakura-shogunat var delvist stabilt, opstod der snart indbyrdes kæmpende fraktioner, som førte Japan ind i det, som kaldes de kæmpende staters periode, eller Sengoku-perioden. I år 1600 fik shōgun Tokugawa Ieyasu overmagten i Sekigahara-slaget ved enten at nedkæmpe eller slå sig sammen med sine fjender, og han skabte Tokugawa-shōgunatet; i den lille fiskelandsby Edo (tidligere transkriberet som 'Yeddo'), nu bedre kendt som Tōkyō, "den østlige hovedstad".
Japan ligger i en vulkan zone. Landet er ofte ramt af små jordskælv og vulkansk aktivitet kan føles over alle øerne. Ødelæggende jordskælv, der ofte leder til tsunamier, rammer landet flere gange på et århundrede. De seneste store jordskælv tæller Chuetsu Jordskælvet i 2004 og Det Store Hanshin Jordskælv i 1995. Landet har også mange varme kilder.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |