Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Japansk Lærk (Larix kaempferi)

Japansk Lærk

{}
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Pinophytina (Nøgenfrøede)
Klasse: Coniferopsida (Nåletræer)
Orden: Coniferales (Koglebærendes orden)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Larix (Lærk)
Beskrivelse:
Japansk Lærk er et løvfældende nåletræ med en bred, kegleagtig vækstform. Stammen er ret og gennemgående til toppen, og hovedgrenene er svære og vandrette. Barken er først rødbrun og senere gråbrun og skællet. Stammebark bliver efterhånden opsprækkende og furet. Knopperne sidder dels på étårsskud, og så finder man dem enkeltvis ud langs skuddet, og dels på ældre grene, hvor de sidder i bundter à 20-30 stykker på ganske korte, vorteagtige dværgskud (se billedet). Nålene er bløde og lysegrønne. Høstfarven er gul. Hanblomsterne sidder på undersiden af vandrette skud, men de ses ikke meget. Hunblomsterne sidder derimod i oprette, røde stande, som er meget iøjnefaldende. Koglerne er korte, brede og oprette med tilbagekrængede skæl. Frøene spirer villigt.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet består af kraftige, dybtgående hovedrødder. Siderødderne ligger højt i jorden og er fint forgrenede. Alle Lærkearter har samliv, mycorrhiza, med en bestemt rørhat. Frugtlegemer af denne hat, Lærkens Rørhat er velsmagende og ses ofte under Lærk. Lærkearterne er lystræer. Løvet er meget surt (pH=3!), så det omsættes kun langsomt.

Størrelse:
30 x 10 m (40 x 30 cm/år).

Hjemsted:
Japansk Lærk findes i blandede løv- og nåletræsskove på den japanske hovedø, Honshu, i op til 3000 m højde. Her er jorden vulkansk, dvs. porøs og næringsrig. Nedbøren er rigelig: 2000 mm/år.

Anvendelse:
Den japanske lærk kom første gang til Danmark i 1889 og er fra tyverne blevet plantet ret almindeligt i vore skove, hvor den synes at trives godt. Den har den fordel frem for Europæisk Lærk, at den ikke angribes af svampesygdommen lærkekræft. Japansk Lærk har ofte grove grene, der giver store knaster, hvilket gør veddet mindre anvendeligt. Men til gengæld så plantes den ofte i læhegn.

I julehandlen kaldes koglerne fra Japansk Lærk for "Rosenkogler", og de foretrækkes til pynt.

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: