|
|
Jeg'et
Jeg'et. Individets bevidste oplevelse af sig selv i relation til miljøet. Jeg'et er det, der - sprogligt eller reelt - adskiller et menneske fra et andet.
Indenfor Psykologien:
I psykoanalysen er det individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden.
- Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet.
- Over-jeg'et er menneskets moralske side. Det har en kontrollerende og dømmende funktion, der tvinger Jeg'et til at bekæmpe instinktmæssige impulser som kan hidrøre fra Id'et.Det er ifølge Sigmund Freud barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere.
Indenfor filosofien:
Spørgsmålet om Jeg'ets beskaffenhed eller 'den personlig identitet' er et spørgsmål, der i filosofien henregnes under den klassiske metafysik. Et spørgsmål, der ikke mindst bliver behandlet meget tidligt og meget udførligt indenfor den østerlandske filsofiske tradition. I moderne som klassisk filsofi regnes, der for at være to grundlæggende positioner på området: 'Den reduktionistiske' og 'den non-reduktionistiske'.
Følgende er en kort introduktion til disse:
Reduktionismen:
Indenfor den reduktionistiske tradition, ses jeg'et eller sjælen (få filosoffer skelner), ikke som eksisterende i sig selv, men udelukkende et resultat af andre, for det meste fysiske, årsager. En normal forklaring på vores oplevelse af at have et jeg, kunne her være de fuldt ud materielle, men utroligt komplicerede processer i hjernen. Argumenter mod eksistensen af jeg'et er her ofte af sprogfilosofisk art: Begrebet 'jeg' skulle henvise til noget, som jeg netop som den eneste skulle kende betydningen af. Her henvises der til, at det er en selvmodsigelse, at det offentlige sprog skulle kunne ytre noget så strengt privat. Derfor har ordet 'jeg' ingen betydning udover: 'Denne person, der ytre dette ord', hvor der med "person" menes det offentlige - fysiske - individ.
Non-reduktionismen:
Indenfor den non-reduktionisktiske lejr henviser man til at alle almindelige mennesker (ja, selv filosoffer) faktisk alle handler som om, og forstår verden ud fra, at de har et jeg. Således er der en gigantisk subjektiv forskel på, om jeg eller min tvilling bliver kørt ned i trafikken, selvom der objektivt-fysisk set kun er en lille forskel,- hvis nogen. Desuden inddeler vi fx tiden, og til dels rummet, udfra vores eget jeg i fortid, nutid og fremtid og fx 'her'. Hvis vi således ikke tror på jeg'ets egentlige (= ontologiske) eksistens, så bliver alle disse begreber i deres grund meningsløse, selvom vi alle tror vi bruger dem meningsfuldt hele tiden. Dette er for non-reduktionisterne et for stort (og for unødigt) tab.
Se også
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|
- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.
Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen
Læs mere om
Kinas galdebjørne
Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene
|
