Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
John Ronald Reuel TolkienJohn Ronald Reuel Tolkien (3. januar 1892 - 2. september 1973) var engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderliteratur (primært folkevandringstiden). Han blev verdensberømt for sine eventyrlige romaner Hobbitten og Ringenes Herre 1-3. Posthumt er blandt andet udkommet Silmarillion og Roverandom.Tolkien blev født i Sydafrika, men allerede da han var 3 år gammel flyttede familien tilbage til England efter faderens død. Tolkien fik sin uddannelse i Oxford, hvor han blev bachelor i 1915. Herefter gik Tolkien i 1915 ind i den engelske hær og deltog blandt andet i Slaget ved Somme. I 1919 tog Tolkien sin master degree fra Oxford. Efter at have arbejdet ved Oxford English Dictionary fra 1918-1920 blev han professor i engelsk ved universitetet i Leeds fra 1920-1925. I 1925 kom han til Oxford University, hvor han var professor i angelsaksisk fra 1925-1945 og professor i engelsk sprog og litteratur indtil 1959. Tolkien var ekspert i angelsaksisk sprog (oldengelsk) og dermed beslægtede sprog (oldnorsk, oldtysk og gotisk) med hovedvægt på dialekter fra Mercia, den del af England, hvor han levede. Desuden var Tolkien ekspert i den litteratur der blev skrevet på disse sprog, især episke fortællinger og folkeeventyr. Den dybe fascination af disse sprog var både hans profession og hans hobby. Han var tiltrukket af "den nordiske tradition", som inspirerede ham til omfattende læsning af de tilhørende myter og epos, hvilket førte frem til formulering af forskellige opfattelser af myternes betydning og deres relation til sproget, samt vigtigheden af historier, en interesse han delte med sin gode ven C.S. Lewis. Disse forskellige perspektiver: sproget, den heroiske tradition, myterne og historien forenedes i hans betagende fortællinger. Tolkien var stærkt inspireret af bl.a. Asetroen, hvilket fx. kan ses med Gandalf den Grå, som tydeligt er inspireret af Odin, som i Kvadet om Gråskæg er en gammel mand med stort gråt skæg. I 1937 udkom Hobbitten, som var inspireret af de historier, han fortalte for sine tre børn på sengekanten. Bogens hovedperson var hobbitten Bilbo Sækker, som bekæmpede drager og blev bærer af Ringen over alle Ringe. Trilogien Ringenes Herre udkom i 1954-1955. Er udnævnt som det tyvende århundredets største skønlitterære værk, og overgik hermed så anerkendte navne som George Orwell og James Joyce. Bøgerne er basis for den Tolkien-feber, der greb det meste af verden efter den seneste filmatisering bestående af tre film af instruktøren Peter Jackson: "Ringenes herre I, Eventyret om ringen" havde premiere julen 2001, julen året efter i 2002 fulgte "Ringenes herre II, De to tårne" og julen 2003 sidste del, "Ringenes herre III, Kongen vender tilbage".
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |