Den sovjetiske tid
I 1922 blev han det kommunistiske partis generalsekretær.
Den 4. Januar 1923 skrev Vladimir Lenin sit politiske testamente, hvori han advarede imod Stalin, efter at han i de foregående år havde haft flere diskussioner med ham, og han havde også opdaget, at Stalin havde været grov overfor Nadezjda Krupskaja i telefonen. Stalin efterfulgte alligevel Lenin som Sovjetunionens leder ved Lenins død.
Den 28. December 1934 indledte Stalin den brutale udrensning af sine politiske modstandere, der blev skudt, og han sendte i årene, der fulgte, millioner af mennesker i Gulag-koncentrationslejre. Det er usikkert, hvor mange sovjetiske borgere, der egentlig døde som et direkte eller indirekte resultat af Stalins handlinger, men man anslår ofte et tal mellem 8 og 20 millioner. Beregninger besværliggøres især af, at regeringsapparatet også er mistænkt for at manipulerere med folketællingerne i perioden.
Stalin døde den 5. marts 1953 i Kreml i Moskva officielt af en hjerneblødning, ifølge rygter af rottegift. Den 25. februar 1956 blev Stalin fordømt af Khrusjtjov, og den 11. november 1961 blev Stalingrad omdøbt til Volgograd. Det blev den 30. oktober 1961 besluttet, at Stalins kiste den 31. oktober 1961 skulle fjernes fra Lenins mausoleum, og han ligger nu begravet ved Kremls mur.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.