Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Jupiter (planet)

Karakteristika: Banedata
Gnsnt. afstand fra Solen5,20336301 AU
Gnsnt. radius778.412.010 km
Excentricitet0,04839266
Omløbstid11år 315dage 1.1timer
Gnsnt. banehastighed13,0697 km/s
Hældning mod ekliptika1,30530°
Antal måner62+
Karakteristika: Fysik
Ækvatordiameter142.984 km
Overfladeareal6,41×1010 km2
Masse1,899×1027 kg
Massefylde1,33 g/cm3
Tyngdeacc ved overfladen23,12 m/s2
Omdrejningstid9timer 55,5minutter
Aksehældning3,12°
Albedo0,52
Overfladetemp
mingnsnt.max
110 K 152 K N/A K
Karakteristika: Atmosfære
Atmosfærisk tryk70 kPa
Hydrogen>81%
Helium>17%
Methan0.1%
Vanddamp0.1%
Ammoniak0.02%
Ethan0.0002%
Phosphin0.0001%
Hydrogensulfid<0.0001%
Jupiter er den femte planet fra solen i vores solsystem. Jupiter har 58 kendte måner, men det anslås at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerde-klareste objekt på himlen - kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator - i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund.

Table of contents
1 Jupiters atmosfære
2 Jupiters ringe
3 Jupiters måner
4 Eksterne henvisninger

Jupiters atmosfære

Jupiter er indhyllet i en atmosfære der primært består af brint og helium, med bælter og zoner af tætte skyer der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator. Talrige steder "brydes" dette bæltemønster af lavtryk, hvor skymasserne hvirvler rundt om lavtrykscenteret. Den største af disse, den såkaldte Store Røde Plet, er et "stormvejr" 2-3 gange så stort som hele Jorden: Den skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden, men har eksisteret uafbrudt i de mere end 300 år man har kendt til dens eksistens.

Jupiters ringe

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979. Ringsystemet har en lys central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

De fire største måner omkring Jupiter kaldes Galilei-måner efter deres opdager Galileo Galilei.

  • Io (måne)
  • Europa (måne)
  • Ganymedes (måne)
  • Callisto (måne)
  • Leda (måne)
  • Himalia (måne)
  • Lysithea (måne)
  • S72003-J1
  • S/2003-J6
  • S/2002-J1
  • Callirrhoe (måne)
  • Themisto (måne)
  • Magaclite (måne)
  • Taygete (måne)
  • Chaldene (måne)
  • Harpalyke (måne)
  • Kalyke (måne)
  • Iocaste (måne)
  • Erinome (måne)
  • Isonoe (måne)
  • Praxidike (måne)

Solsystemet bestående af stjernenn Solen og dens satellitter (drabanterer)
Solens planeter:
Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun (| Pluto | Quaoar | Sedna)
Andre objektklassificeringer i solsystemet:
(hypotetisk: Vulcanoidebæltet) | Arjuna-asteroide (nærjords-asteroide; Aten-asteroide, Apollo-asteroide, Amor-asteroide) | Asteroidebæltet | Trojanske asteroider | Kentaur asteroider | Trans-Neptunske objekter (Kuiper-bæltet, Oort-skyen)
Andre objekter med bane i og uden for solsystemet:
Månerr | Kometer | Meteoroider (meteor, meteorit, ildkugle) | Småplaneter (asteroider, planetoider)

Eksterne henvisninger


Denne artikel var dagens artikel den 18. marts 2005.

Se galleriet
»« i .



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: