Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kalifatets teori

Efter den rette, muslimske lære er et lovmæssigt styre kun muligt i kalifatet. Kaliffen er betroet den politiske og religiøse ledelse af det muslimske fællesskab, umma, i sin egenskab af Muhammeds efterfølger. De muslimske teologer og jurister udleder kalifatet som institution direkte af Koranen. I sura 38 hedder det: Oh David ("Da’ud"), se, vi gør dig en stedfortræder ("khalifa") på jorden; sådan skal du i sandhed dømme mellem menneskene…. Kun den religiøse lov sharia står over kaliffen, for den er begrundet i retskilder som Koranen, sunna, idshima (konsensus) og qiyas (analogislutninger), og dem er kaliffen også bundet af.

Efter shiitternes opfattelse var deres tolv imamer retmæssige kaliffer. Den tolvte kalif døde ikke efter deres opfattelse, men fjernede sig ind i skjultheden, hvorfra han skal komme som mahdi (frelser). I mellemtiden udøver det shiittiske præsteskab kun magten på vegne af denne skjulte imam. Dette er indskrevet i den iranske forfatning. Det er derfor, at det relativt frit valgte, iranske parlament og den iranske præsident kun har en begrænset magt.

De shiittiske nizari, som tilhører ismaillitterne eller syver-shiitterne, har endnu i dag en imam-kalif, Kharim Agha Khan 4, som er den 49. i direkte linje fra profeten Muhammeds datter Fatima og svigersøn Ali (i det mindste efter deres lære). Bohraerne, som også hører til ismaillitterne, tror ligesom imamitterne på en skjult imam-kalif.

Kalifatet er forankret i islamisk ret som en såkaldt fard kifaya, dvs. som en trospligt for fællesskabet, der kun skal udøves af nogle enkelte særligt egnede mennesker fra fællesskabet. Pligten til jihad eller til stræben efter viden er typiske eksempler på dette. Det står i modsætning til fard ’ayn, den individuelle trospligt, der f.eks. består i faste eller pilgrimsfærd, som enhver er forpligtet til. Når det drejer sig om kalifatet, hedder det, at det påhviler dem, der er særligt egnede til embedet, at udføre det som en fard kifaya. Hvis der f.eks. kun findes én egnet kandidat, som opfylder kriterierne, må han ikke afvise embedet.

Kalifatets universalitet, dvs. det religiøse og verdslige krav på magten, udleder de klassiske teologer af pligten til jihad. Den religiøse pligt til jihad gør det nødvendigt, at kaliffen ikke kun har den religiøse ledelse, men også er i stand til at føre krig, og derfor at han har kontrol over hæren. Den sproglige adskillelse mellem kalif og imam udspringer af disse to aspekter. Med imamatet forstår man almindeligvis den religiøse ledelse, mens kalifatet også drejer sig om det politiske og militære område. Med kalifatets sammenbrud blev betegnelsen imam løsrevet fra denne sammenhæng og blev senere brugt både om den muslimske menigheds overhoved og som ærestitel for særligt ansete, religiøse personligheder.

Denne sunnittisk-ortodokse opfattelse af kalifatet blev først formuleret betydeligt senere, men varede næsten indtil abbasside-kalifatets nedgangstid. Bestemmelsen om, at kaliffen skulle tilhøre Muhammeds stamme, quarisherne, blev fastholdt indtil begyndelsen af osmanner-kalifatet. Osmannerne fastholdt et krav på kaliffens embede og underbyggede det ved hjælp af religiøs symbolik.

Selv da kalifatet i realiteten havde mistet sin betydning, forblev kalifatsteorien hele tiden teoretisk normdannende og meget omdiskuteret, selv om virkelighed og teori var vidt adskilt. De muslimske jurister stod overfor den ret beset uløselige opgave at bygge bro over dette misforhold. Dette betød i praksis, at de måtte skabe en overensstemmelse mellem kaliffen som den højeste autoritet i teorien og sultanen eller emiren som den, der havde magten for tiden, ved at tilpasse begge embeder til islamisk ret, der insisterede på enheden mellem den åndelige og verdslige magt.

Opblødningen af kalifatsteorien foregik i flere trin. Den ashchariske jurist, al-Mawardi (972 – 1058), forsøgte sig som én af de første med en løsning. På et tidspunkt, da kaliffen kun var en marionet i hænderne på buyide-dynastiet i Baghdad, opstillede han i sit skrift, Akham as-Sultaniya, en teori om imarat al-istala, emiratet opnået ved kup.

Ifølge denne teori er kaliffen forpligtet til at videregive sin udøvende magt til den, som netop nu har den reelle, politiske magt, sålænge denne regerer efter lovreglerne i sharia. Det vil være tilstrækkeligt at anerkende kaliffens formelle overhøjhed og at nævne hans navn i fredagsbønnen for at opretholde fiktionen om embedets suverænitet. Mawadi forsøger her med videregivelsestanken at bringe kalifatsteorien i samklang med den historiske realitet.

Al-Mawadi betingede stadigvæk videregivelsen af magten med at styret skulle foregå efter sharia. Men da senere islamiske teoretikere var overbevist om, at enhver form for herredømme må være bedre end anarki, begrundede de også rene magtherredømmer, når blot kaliffens overherredømme samtidigt blev opretholdt.

Al-Ghazali (1058 – 1111), der levede under selsjukkerherredømmet, opgav f.eks. mange af de krav, som Mawardi havde anset for nødvendige. Kaliffen skulle ikke længere råde over evnen til at udøve jihad, og regeringskompetencen (kifaya) var ikke nødvendig, når han blot havde en dygtig wezir ved sin side. I stedet for evnen til jihad, dvs. den selvstændige fortolkning af loven, skal kaliffen kun besidde wara, gudsfrygt. Ved siden af den traditionelle fremgangsmåde ved valg af kalif opstillede Ghazali en ekstra: den herskende sultans udnævnelse af kaliffen. Derved legitimerede han den fremgangsmåde, der var gængs på hans tid.

Til sidst gav teologen Ibn Jama'a dødsstødet til den klassiske kalifatsteori, da han opgav ethver religiøs fordring og reducerede kalifatet til alene at være et magtbaseret overherredømme:

Når imamatet således er retmæssigt besat af en person ved hjælp af magt og militær overlegenhed, og der derefter opstår en anden, som nedkæmper den første ved sin styrke og sine hære, så er den første afsat, og den anden bliver imam af hensyn til muslimernes velfærd og enhed.

Se også



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: