Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Kasus

Kasus er en bøjning (eller fald) af ord, der bruges til at indikere ordenes grammatiske betydning i en sætnings kontekst. Kasus fremkommer i inflekserende og især agglutinerende sprog. Alle de indoeuropæiske sprog er inflekserende og de fleste har også kasus. Danske navneord (substantiver) har kun én særegen kasus, som skiller sig fra grundformen ("nominativ") af ordet; nemlig genitiv eller ejefald, hvis endelse er -s, som i fx:

"Peters far var glad"

De danske stedord (pronominer) har derimod beholdt tre (fire) kasus: navnefald (nominativ), genstandsfald (akkusativ), ejefald (genitiv) og hensynsfald (dativ), som er sammenfaldende med akkusativ:

Nominativ          hun
Akkusativ og Dativ hende
Genitiv            hendes

En del af de indoeuropæiske sprog har bevaret mange kasus, især af de gamle oldsprog. Det oprindelige indoeuropæiske protosprog (PIE) siges at have haft 10 kasus: Nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, vokativ, instrumental, lokativ, adessiv, illativ og ablativ Kun ét af de nuværende indoeuropæiske sprog har bevaret alle disse, nemlig litauisk.

Latin, som nok må siges at være det mest betydningsfulde indoeuropæiske sprog havde 6 kasus: Nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ og vokativ Den latinske ablativ var en sammensmeltning af de oprindelige indoeuropæiske kasus instrumental, lokativ og ablativ. Derudover dannede den også en "kausal ablativ" betydning med tiden.

Den finsk-ugriske sprogfamilie er især kendt for at have et stort kasussystem. Estisk har 14, finsk har 15 og ungarsk har 22. Af disse er finsk det mest kendte og relevante, og finsk har følgende kasus: Nominativ, akkusativ, genitiv, partitiv, inessiv, illativ, elativ, adessiv, allativ, ablativ, essiv, translativ, instruktiv, komitativ og abessiv


Udfra hvor bredt et kasussystem, et sprog har, kan kasus bruges i stedet for præpositioner. I Valanya (et konstrueret sprog af Tobias Søborg) findes der ingen præpositioner overhovedet; i stedet bruges diverse kasus til at indikere grammatiske sætningsled og diverse adverbialled under grupperne måde, sted og tid. Valanya har et komplekst kasussystem med 46 kasus:

Grammatiske Kasus Nominativ, akkusativ, genitiv, dativ

Mådekasus Ablativ, instrumental, komitativ, abessiv, essiv, translativ, ornativ, komparativ, distributiv, sekutiv, determinativ, positiv konsekutiv, negativ konsekutiv

Stedkasus Inessiv, illativ, elativ, eksessiv, adessiv, allativ, sublativ, superessiv, subessiv, præessiv, postessiv, interessiv, transitiv, perlativ, cirkalativ, propessiv, parallelessiv

Tidskasus Temporal inessiv, temporal illativ, temporal elativ, temporal eksessiv, temporal præessiv, temporal postessiv, temporal interessiv, temporal transitiv, temporal perlativ, temporal cirkalativ, temporal propessiv, temporal parallelessiv

Table of contents
1 Nominativ/akkusativ vs. Absolutiv/ergativ
2 Transitiv sætning: Kvinden ser hunden
3 Intransitiv sætning: Hunden går ud

Nominativ/akkusativ vs. Absolutiv/ergativ

Nominativ/akkusativ

Indtil videre har vi kun fået eksempler fra sprog med et nominativ/akkusativ-kasussystem, som dækker, at ordene står i følgende kasus i transitive og intransitive sætningskonstruktioner:

Transitiv: Subjektet står i nominativ og objektet står i akkusativ.

Intransitiv: "Subjektet" står i nominativ.

Absolutiv/ergativ

I modsætning til nominativ/akkusativ-systemet, som har den samme kasus for subjekterne uanset om verbet er transitivt eller intransitivt, bøjer absolutiv/ergativ-systemet ordene sådan, at sætningens subjekt i transitive verbumskonstruktioner står i ergativ, mens objektet står i absolutiv. Sætningens subjekt ved en intransitiv verbumskonstruktion står dog i absolutiv. Altså kan man betegne den normale transitive sætning i absolutiv/ergative sprog som næsten det samme som nominativ/akkusativ-sprogenes passiv, hvor der tages udgangspunkt i objektet i en aktiv sætning og hvor subjektet enten kan udtrykkes ved et adverbium/adverbiel konstrukion eller endog helt kan udelades.

Transitiv: Subjektet står i ergativ og objektet står i absolutiv.

Intransitiv: Subjektet står i absolutiv.

Vi kan derfor give et eksempel på først en transitiv og så en intransitiv sætning på et nominativ/akkusativ-sprog (valanya) og et absolutiv/ergativ-sprog (kalaallisut/grønlandsk):

Transitiv sætning: Kvinden ser hunden

Valanya: Aiya koirian i sihta - hvor aiya "kvinde" er subjekt og står i nominativ, koirian "hund" af koiria er objekt og står i akkusativ (med endelsen -n), og i sihta "ser" er verballed og står i præsens, 3. person singularis.

Kalaallisut: Amap qimmeq takuvaa - hvor amap "kvinde" er subjekt og står i ergativ(!) (med endelsen -p), qimmeq "hund" er objekt og står i absolutiv (og her er ingen endelse!), og takuvaa er verballed og står i præsens, 3. person singularis.

Intransitiv sætning: Hunden går ud

Valanya: Koiria i hīrya - hvor koiria "hund" er subjekt og står i nominativ, og i hīrya "går ud" er verballed og står i præsens, 3. person singularis.

Kalaallisut: Qimmeq anivoqn - hvor qimmeq "hund" er subjekt og står i absolutiv, og anivoqn "går ud" er verballed og står i præsens, 3. person singularis.

Altså er subjektet i en transitiv og en intransitiv sætning bøjet i samme kasus (nominativ) hos de nominativ/akkusative sprog, hvor den transitive sætnings objekt er bøjet i akkusativ. Derimod er den transitive sætnings subjekt bøjet i ergativ, mens både den transitive sætnings objekt og den intransitive sætnings subjekt er bøjet i absolutiv.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: