Netleksikon - Et online leksikon
Forside | Om Netleksikon





Travelworld
er en rejseguide med links til billige flybilletter og hoteller. Siden har også en sektion om charterrejser samt en god guide til Portugal.

Find også: Flybilletter, Flybilletter og Billige flybilletter
Boligstedet
Gratis boligannoncer for både boligsøgende og boligudlejere. På Boligstedets boligportal kan du blandt andet finde en andelsbolig, lejligheder i København, Århus og Odense. Siden har også en sektion om Andelsboliger, lejligheder samt annoncer med Boliger i udlandet

Konstantin Tsiolkovsky

Konstantin Eduardovich Tsiolkovsky (Константи́н Эдуа́рдович Циолко́вский; 5. september, 1857 ny tidsregning – 19. september, 1935) var en russisk raketforsker og en pionér inden for rumforskningen.

Han var født i Izhevskoye (nu i Spassky, Ryazan Oblast), Rusland i en mellemklassefamilie. Som barn var han svagelig og havde svært ved at høre, så han blev undervist hjemme indtil han var 16 år gammel.

Tsiolkovsky spekulerede over mange sider af rumrejser og raketfremdrift. Han betragtes som faderen til bemandet rumfart og var den første der forestillede sig en rumelevator. Hans mest berømte værk var Исследование мировых пространств реактивными приборами (Udforskningen af verdensrummet ved hjælp af reaktionsmotorer), som blev publiceret i 1903. Det var den første akademiske afhandling om raketmotorer. Desværre blev hans ideer ikke kendt udenfor Ruslands grænser, så der skete ikke mere før andre forskere, bl.a. fra Tyskland, gentog hans beregninger årtier senere.

Hans arbejde havde stor betydning for raketforskere i Europa, og blev også studeret i USA i 1950'erne og 1960'erne da amerikanerne forsøgte at forstå Sovjetunionens tidlige succesfulde start på rumfart.

Tsiolkovsky beskæftigede sig også med udviklingen af flyvemaskinen, og gennemførte uafhængigt de samme beregninger som Wright-brødrene foretog på omtrent samme tid. Men han byggede aldrig nogen konkrete modeller og blev interesseret i mere ambitiøse emner.

Friedrich Zander var betaget af Tsiolkovskys arbejde og arbejdede aktivt for at udbrede og udvikle det. I 1924 oprettede han det første Kosmosselskab i Sovjetunionen, og udviklede og byggede senere raketterne OR-1 (1930) og OR-2 (1933). Den 23. august 1924 blev Tsiolkovsky udpeget som professor i det militære luftværnsakademi N. E. Zhukovsky.

I 1929 foreslog Tsiolkovsky konstruktionen af flertrinsraketten i bogen Космические поезда (Det kosmiske tog).

Raketligningen, den basale ligning for raketbevægelse, er opkaldt efter ham:

hvor m er massen af rakethylster og nyttelast, er massen af raketten ved affyringen, v er rakettens hastighed og er hastigheden af udstødningsgassen.

Han var også en tilhænger af filosoffen Nikolai Fyodorov, og troede på at en kolonisering af rummet vil være en forbedring for menneskeheden med udødelighed og et sorgløst liv.

Tsiolkovsky døde i Kaluga, Sovjetunionen, hvor der er et rumfartsmuseum, opkaldt efter ham.

Citat: Jorden er menneskehedens vugge, men hvem forbliver hele livet i en vugge?

Eksterne henvisninger



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.

- så dens galde kan tappes to gange om dagen gennem et åbent hul i dens mave.

Hvis du holder af dyr, så hjælp med at stoppe mishandlingen

Læs mere om


Kinas galdebjørne

Støt WSPA’s arbejde for at hjælpe bjørnene



Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: