Krudt

Krudt blev opfundet i Kina omkring år 1000, men kendes i Europa først i 1338, og i Danmark nævnes det første gang i 1372

Det første krudt, der blev fremstillet, var blandet forkert, og salpeteret var ikke rent, men i det 16. århundrede nåede man tæt på nutidens optimale blandingsforhold: 75% salpeter, 10% svovl og 15% trækul.

Krudt er nok en af de opfindelser, der har har haft størst indflydelse på historiens gang.

Historisk set var det især problemer med at skaffe tilstrækkeligt med salpeter, som satte grænser for anvendelsen af krudt. Den reneste salpeter var den såkaldte "mursalpeter", som kan indvindes i ganske små mængder fra væggene i fugtige staldbygninger. Men i øvrigt måtte man skaffe stoffet ved at opløse jorden under møddinger i vand, filtrere det og koge vandet væk.

Fremstillingen af krudt var en velbevogtet hemmelighed, og det var også et meget risikabelt håndværk. Modsat hvad man måske skulle tro, så er det hverken svovl eller salpeter, der er den farlige del, men trækul. Når det er helt rent og meget fint pulveriseret, kan trækul selvantænde, og det kan eksplodere ved den mindste gnist.

Interesserede kan studere teknikken ved fremstilling af krudt på nærmeste hold i "Krudtmuseet" ved Frederiksværk.

Se også

• Pyroteknik
• Fyrværkeri
• Minedrift
• Røgsvagt krudt
• Sprængstof