Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Ligatur

En ligatur opstår i skrift og typografi når to eller flere skrifttegn skrives eller trykkes som en enhed. Ligaturer erstatter typisk tegn, der optræder ved siden af hinanden, når disse har ensartede delkomponenter. Et bogstav med en accent opfattes dog normalt ikke som en ligatur, selvom det i gammeldags typografi kræver brug af en speciel tegnblok, præcis som en ligatur gør. Ligaturer er en delmængde af en mere generel klasse af figurer, kaldet "kontekstuelle former". Kontekstuelle former beskriver et tilfælde, hvor formen af et tegn afhænger af dets omgivelser (kontekst).

Eksempler

Familien af ligaturer for bogstavet f

Et af de mest almindeligt genkendelige ligaturer er "fi". Da prikken over et lille "i" kolliderer med buen på det lille "f", når "f" og "i" trykkes ved siden af hinanden, kombineres disse til et enkelt tegn, hvor prikken er opslugt af enden af buen i bogstavet "f": "fi". Dette er kun et enkelt eksempel på den følgende serie af ligaturer: "fi", "fl", "ff", "ffi" og "ffl". Tidligere var "ft" også en ligatur i denne serie.

I omhyggelig typografi anvendtes ligaturen "fi" kun når de to bogstaver indgår i samme stavelse. Denne regel overholdtes normalt i tysk bogtryk, medens man i dansk kan finde den brugt i ord som hofintrige eller telegrafingeniør.

Dobbelt-v

Da bogstavet W ikke er i det latinske alfabet blev lyden oprindeligt skrevet på forskellige måder. På oldengelsk blev runen wynn (Ƿ) brugt, men normannisk indflydelse tvang dette tegn ud. Senere blev to V'er eller U'er sammenskrevet. Oprindeligt krydsede de to V'er i midten, som kan ses i ældre skrifttyper. VV udviklede sig derfor til W, men det moderne latinske bogstav W er ikke en sand ligatur, da det repræsenterer en anden lyd end to V'er eller U'er sat sammen.

Tegnet &

Det mest almindelige af nutidens ligaturer er nok og-tegnet: "&". &-tegnet var oprindeligt en ligatur af "Et", latin for "og". Ligaturen har præcis samme brug, bortset fra udtalelse, i fransk, engelsk, dansk og mange andre sprog. Tegnet optræder i mange former, hvoraf de oprindelige komponenter ("e" og "t") i visse skrifttyper er mere tydelige.

Tegnet @

Der er tvivl om hvorvidt "@" er en ligatur eller om det blot er et stilistisk "A". Der er ingen tvivl om at det i dag i den engelsktalende verden bruges som "at". Det er eksempelvis typisk at se et skilt à la "two apples @ $1.50" (to æbler for $1.50) i grøntafdelingen af et amerikansk supermarked.

Denne brug har ledt til antagelsen om at "@" er en ligatur af "ad" (latin for "mod" eller "ved", ikke direkte det engelske "at"), hvor d'ets lodrette streg omcircler a'et.

Nyere forskning ved Giorgio Stabile har dog, baseret på læsninger af 1300-talst skrifter fra Firenze, vist at tegnet oprindeligt blot er en forkortelse af "amfora" (krukke).

Tegnet ß

ß-tegnet kaldes også dobbelt-s og findes kun på tysk. Her kaldes det eszett (sz) eller scharfes s (skarpt s). Tegnets oprindelse skal findes i de gotiske bogstaver, hvor bogstavet s kunne skrives på 2 måder: Et højt, f-lignende bogstav og et normalt s. ß er resultatet af en sammentrækning af det høje s og et z. Bemærk at ß er et lille bogstav; det findes ikke som stort, da det ikke kan optræde i begyndelsen af et ord. Forkortelsen SS skrives ligeud med s'er.

Ligatur eller selvstændigt bogstav?

Det er vigtigt at fremhæve at tegnet Æ (æ) når det bruges i dansk, norsk eller oldengelsk ikke er en ligatur, og aldrig må opfattes som en sådan. Det er et selvstændigt bogstav og vokal, og den sorteres som sådan, fremfor at blive placeret mellem "ad" og "af".

Dette tegn stammer fra dets brug i latin, men det er ikke et påkrævet bogstav på latin - der eksisterer værker hvori bogstavet optræder, mens andre værker bruger de to bogstaver a og e separat. Derfor opfattes bogstavet som en ligatur, når det bruges i latin eller når latinske navne skrives på fransk eller engelsk. Tilsvarende kan Œ (œ) bruges på fransk, eller det kan erstattes med OE (oe), når der er tekniske begrænsninger. Dermed er dette også en ligatur på fransk.

Andre tegn, der ikke optræder på hverken dansk, engelsk eller fransk omfatter bogstavet ß, som er afledt af ligaturen "langt s over rundt s". Det er siden blevet et selvstændigt bogstav på tysk, selvom det aldrig bruges som det første bogstav i et ord. Bogstavet ij er afledt af "ij" og opfattes på hollandsk som ét bogstav (således IJmuiden, tidligere også skrevet Ymuiden). "Ll" er en digraf som på walisisk er et bogstav, men som ikke optræder på de fleste lister over tilgængelige tegn.

Stilistiske ligaturer

De fleste ligaturer er udviklet til brug i kursive skrifttyper. Skrifttyper i kursiv brugte det lange "s" (ſ) i ligaturer for "sh", "sch", "sp", "st" og "sz". Der er også eksempler på brug af formene "as", "ch", "ck", "nd", "ng" og "ll", og der er en ligatur som lader tværstregen i "Q" gå under et "u", selvom dette blev gjort ved knibning eller ved at have et specielt "u" med tværstregen under det".

En antikva skrifttype, lavet af den franskmanden Garamond har en kapitæl ligatur "Rx" for brug til recepter. "Rx" er en forkortelse for de latinske ord recipe, der betyder "(mod)tag!". Den samme skrifttype har en minuskel "l" sat sammen med den efterfølgende apostrof, for brug i de tilfælde hvor artiklen "le" sammensættes med det efterfølgende ord, hvis dette starter med en vokal, som i eksemplet "l'amour".

Den kursive "Snell Round Hand" indeholder ligaturen "o'c", udelukkende til brug for den engelske frase "o'clock", idet "o" er ornamenteret i skrifttypen. Til brug for engelsk nummerering har skrifttypen minuskler for "nd", "rd", "st", and "th".

Brug af knibning som alternativ

En ligatur er ikke den eneste måde at ændre udseendet af en side. Ud over muligheden for at fastsætte et bestemt tegn som en ligatur, kan den relative position af enkelte tegn ændres ved knibning. Fontene for Apple omfatter et "i" uden prik, hvilket muliggør knibning af eks. "fi" og "Ti" istedet for at bruge en speciel ligatur.

Andre betydninger

  • Ligatur (medicinsk)



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: